Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Victoria

Victoria Tiden i øjeblikket bliver brugt til at læse en masse bøger. Jeg bliver altid så inspireret af diverse mails fra forlag, instagram og andres anbefalinger af bøger. Men stedet hvor jeg også altid bliver inspireret er på biblioteket. For noget tid siden faldt jeg over bogen "Victoria" på Næstved Bibliotek. Jeg havde allerede set serien om Victoria, da den blev sendt på DR1. Jeg gik i gang med bogen, og selvom det er en lidt halvlang bog på 400 sider, så er den skrevet godt, og med tv-serien i tankerne, blev jeg hurtigt færdig med bogen. Hver gang der skete en ny handling, kunne jeg se handlingen for mig i serien, og med skuespillerinden Jenna Coleman, er det nemt at se Victoria for sig. Hvis i ikke har set serien eller ikke har læst bogen, vil jeg bestemt anbefale den. Den er rigtig spændende, og med bogen sat i kapitler som ikke er så lange, er det muligt at lægge bogen fra sig, og stadig kunne finde tilbage i handlingen igen. B...

Årets første biograffilm

Årets første biograffilm I starten af januar var jeg til årets første film. Vi havde bestilt biografbilletter til filmen "Wonder", da den havde forpremiere dagen inden den rigtige premiere var, nemlig den 3. januar. Filmen "Wonder" er baseret på bogen ved samme navn, og handler om 10-årige Auggie, som er født med en sygdom, der efter 27 operationer har fået ham til at få en del ar i ansigtet, og ser derfor anderledes ud end andre børn. Auggies mor har hjemmeundervist Auggie indtil 5. klasse, hvor han skal til at gå i den lokale skole. Her sker der en del ting, hvor en ny verden åbner sig for Auggie, blandt andet mobning og senere venskab. Filmen er bestemt en af de bedre film, som jeg har set, og man har hele følelsesregistret med, når man ser filmen. Når Auggie bliver mobbet føler man had, senere glæde når venskaberne bliver knyttet, og medfølelsen er med Auggie hele vejen hvor han til sidst bliver hædret foran hele skolen. Auggie er en rigtig charmerende...

Det nye år - 2018

Det nye år - 2018 Det er blevet et nyt år - 2018. Der har desværre været lidt stille fra min side af. Men nu er jeg klar til et nyt år, som byder på mange oplevelser. Præcist som jeg kan lide det. Året begyndte med det første arrangement den 3. januar, hvor jeg var til foredrag i Sct. Mortens sognegård. Det var Margrethe Neergaard som var mødt op, og skulle fortælle om hendes morfar, Kaptajn Jespersen. Et perfekt emne at starte et nyt år med, når en del mennesker i Danmark har vægttab som deres nytårsforsæt hvert år. Mange kender nok Kaptajn Jespersen fra hans morgen-radio-programmer, hvor han hver dag klokken 07 gav instruktion om gymnastik, så de almindelige lyttere kunne ligge på gulvet eller lave diverse øvelser derhjemme. Op til dette foredrag havde jeg valgt at læse bogen "Gør det nu! - Kaptajn Jespersen og stavgymnastikken", som er skrevet af barnebarnet Margrethe Neergaard, som holdt foredraget. Bogen er en relativ ny bog, den udkom nemlig i år 2017. Bogen ...

Julecirkus i Næstved

Julecirkus i Næstved   Jeg var så heldig at vinde billetter til Baldonis Julecirkus, da de kom til Næstved i søndags. Jeg tog min mor med, og vi havde en hyggelig eftermiddag, hvor Baldonis julemand og nisser fik sat julestemningen i gang hos både børn og voksne. En historie begyndte at blive fortalt af nisserne Nis og Nisseline og børnene var spændte på at møde julemanden, da han endelig kom, selvom hans kane var gået i stykker. En lang historie med pauser af underholdning med diverse artister, alle klædt i juletøj og med de sødeste julenavne, så hele historien blev holdt sammen og fungerede godt. Dog var der måske et enkelt nummer eller to der fik en til at tænke på, om de bare var sat ind for at få forestillingen til at fylde netop de 2 timer, som forestillingen varede. Efter min mening kunne forestillingen sagtens have varet 1½ time. ⭐️⭐️⭐️⭐️ til artisterne Da historien var kommet i gang, var det også tid til artisterne. Det var det jeg gl...

Vinteren på Rønnebæksholm

Vinteren på Rønnebæksholm I går lørdag fik jeg lagt et besøg på Rønnebæksholm, som ligger ved Næstved. Rønnebæksholm er en historisk bygning som har en del kunstudstillinger, og andre kulturelle arrangementer. Og selvom man måske ikke interessere sig for kunst, er haven omkring Rønnebæksholm bestemt et besøg værd.  Som i kan se på det øverste billede viser det Rønnebæksholm bagfra som man ser det, mens man går op af stien. Og i går lørdag var himlen blå og solen skinnede os i møde.  Jeg er meget kultur interesseret, så jeg skulle selvfølgelig ind og se kunstudstillingen, som er udstillet i øjeblikket på Rønnebæksholm. Udstillingen "Rivers End" af Fie Norsker har været udstillet fra den 30. september til i dag søndag den 17. december 2017. Samlingen af malerier og keramisk kunst viser hvor mange detaljer hun har fået i hendes værker. Som Rønnebæksholm har skrevet på deres hjemmeside  : "Fie Norskers værker åbner for drømmeagtige scenarier, hvor abstrakt...

Hjælp til tør vinterhud

Hjælp til tør vinterhud Jeg har i sidste måned fået lov til at teste en creme som forhandles på apoteket. Den hedder A-Derma Exomega CONTROL Cream. Det er en creme mod rigtig tør hud, som passer perfekt til mig i den kolde tid. Hvis der er noget jeg hader så er det at bruge bodylotion, jeg synes det er så besværligt. Men firmaet bag cremen, A-Derma, har formået at gøre det nemt, nemlig at udstyre flasken med en pumpe, så den lige kan stå på badeværelset, og blive brugt efter badet. Jeg skulle bruge den i 3 uger, en gang om dagen, og jeg må sige at jeg er overrasket. Jeg har før prøvet en del produkter som lover at huden bliver blød og fyldt med fugt efter få gange. Men min tålmodighed er forsvundet, da jeg bare oplever at huden bliver fedtet, ikke rigtig suger ind i huden, og at jeg stadig har problemer med tør hud. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Stjerner til A-Derma Min hud bliver rigtig tør i den kolde tid, og klør rigtig meget. Men efter den første påsmøring af produktet, var der absolut in...

Julemarkeder i Næstved

Julemarkeder i Næstved December er tiden for julemarkeder og julebazarer. Disse steder hvor man tager hen for rigtig at komme i julestemning. Og der er intet bedre end duften af glögg, gran og clementiner. Og de fleste steder kan man også købe æbleskiver. Jeg har været til en del julemarkeder de seneste weekender. Alle sammen i min by, da jeg mener, at man skal støtte de arrangementer som findes tæt på én. De fleste af julebazarerne jeg har deltaget i, har været i kirkerne, eller sognehusene i byen, der findes nemlig en del kirker i Næstved.   Jeg fik kigget på alle de flotte ting som folk solgte. Det var lige fra dekorationer, hjemmelavede nisser, og andre hjemmelavede ting, som man kan bruge til julegaver til dem man holder af. Julemarkederne i sognehusene og kirkerne er mange gange hurtigt overstået, men man får fornemmelsen for hvad der er moderne lige nu, hvilke ting andre køber, og hvilke ting man kommer i god stemning over. I sidste weekend var jeg til j...