Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af Jeg

Reklame/anmelder-eksemplar - Jeg har fået bogen "Jeg" til anmeldelse af forlaget Forfatterskabet.dk. "Jeg" er skrevet af debutantforfatteren Caroline Storgaard Gyldmark, og er en samling af digte, som hører sammen til én fortælling, hvis største emne er et barns oplevelse af svigt og savn, som er opdelt i tre dele.

"Jeg" handler om en person/et barn, som bliver svigtet i barndommen. Konflikter, desperation, udbrud og skyld er nogle af de temaer, som fortællingerne handler om.

"Jeg" bliver så godt beskrevet i prologen, som jeg vil dele med jer, for det er virkelig noget, som har sat sig fast hos mig: 
"Jeg ...
Er et pronomen. Et ord i stedet for et navn.
Det er individets betegnelse for sig selv.
Det er det første ord i en sætning, i en fortælling.
Og det er starten på min."

Det er den perfekte beskrivelse af at denne bog, og dens handlinger kan handle om hvem som helst. Vi eller dem, som har problemerne kan sætte sig ind i det, og relatere til det, ved at der står 'Jeg' i stedet for et navn.
Prologen er godt beskrevet, for de fleste af os starter tit vores sætninger med 'Jeg'. Er det en egoistisk begrundelse? Er det et tegn på, at vi er blevet mere egoistiske? Er bogen "Jeg" en egoistisk bog? Nej, ikke hvis man læser den og tager i betragtning af, at personen bag "Jeg", altså ikke forfatteren, skal forestille at være et barn. Et barn som bliver svigtet, og lider afsavn.

Jeg har været nødt til at tage tanke på, at det er et barn, som står bag "Jeg'et", fordi man kunne godt være lidt i tvivl i første del af bogen. Første del kunne nemlig også godt være en mor, som står midt i en skilsmisse med børn, og eks-manden møder en ny partner, men det gør ikke noget, for det gør bare at bogen kan læses af endnu flere, og vi kan få flere informationer til debat.

Kender I det, at når man gentager en kulturoplevelse, at man kan se nye detaljer hver gang I gentager oplevelsen? Normalt sker det for mig, når jeg ser bestemte film eller serier. Flere har også oplevet det, når man læser en bestemt bog. Bogoplevelsen er endnu ikke sket for mig, da jeg ikke er så hurtig til at læse en bog, som mange andre ellers er, og især når man skal læse den mere end en gang. Denne oplevelse har jeg dog oplevet med bogen "Jeg". Det er lykkedes mig at få denne læseoplevelse, som gør, at jeg får flere detaljer eller opdager nye ting, for hver gang jeg har læst bogen, og bogen kan man hurtigt få læst på de 47 sider. Jeg elsker denne form for oplevelse, som gør, at jeg lærer en del og opdager nye ting, så jeg rigtig kan dykke ned i handlingen, og det gør også, at man sikkert kunne bruge bogen til uddannelses-niveau for eksempel indenfor psykologi.

Inden jeg gik i gang med bogen, tænkte jeg, at det kunne være en bog, som jeg kunne anbefale til yngre børn, for eksempel til en ung pige (i konfirmations-alderen), som elsker at læse, og kunne sætte sig ind i de problemer, som "Jeg'et" i bogen går igennem. Men nu vil jeg hellere anbefale bogen til lidt ældre børn, som måske er opvokset i svære familieforhold, og især til sagsbehandlere og andre som via deres arbejde er i kontakt med unge med svære problemer. For bogen er en stor øjenåbner. 4 stjerner fra mig til "Jeg". 

Du kan finde mere information om bogen ved at klikke HER.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den forstenede greve Reklame/Anmeldereksemplar - Jeg har fået bogen "Den forstenede greve" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af de to ejere af forlaget nemlig, tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose. Bogen "Den forstenede greve" er en sammensat bog af 15 noveller, som selvom hver novelle er en historie for sig, bliver kædet sammen til en samlet fortælling. Selve historien handler om en journalist, som bliver kontaktet angående en historie. Det eneste som er noteret er en adresse. Mystikken er der, for hvilken historie er der tale om? Journalisten møder greven, som har tiden imod sig. Grevens krop bliver mere og mere forstenet for hvert minut der går. Det er ikke bare én historie, som skal fortælles, men flere. En historie for hver novelle. Har journalisten nok papir med på sin blok, og har han nok bånd på sin diktafon? Og hvad med greven, når han at få fortalt alle de planlagte historier inden tiden er forbi? Som tidligere
I sorgens hus Reklame - Jeg har fået bogen “I sorgens hus” tilsendt til anmeldelse af forfatter Louise Winther. Bogen er udgivet gennem forlaget Forfatterskabet . Jeg bliver altid så glad og overrasket over at blive tilbudt bøger til anmeldelse, for udover at jeg elsker at læse, så elsker jeg også at give mine holdninger videre, både her på bloggen, men også på mine sociale medier. Bogen “I sorgens hus” er en samling af digte som Louise har skrevet til hendes mor, som hun mistede sidste år (2023).  Digtene bærer præg af selvfølgelig sorg, men også savn, og de ord som vi kan relatere til ved sorg og savn beskriver Louise så poetisk. Vi kan alle relatere til sorgen, også selvom vi måske ikke har mistet vores mor. Det er ikke første gang Louise Winther skriver om sorg. Hun har tidligere udgivet to bøger om sorg, og det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther. Digtene handler alle om savn og sorg, som tidligere beskrevet, men vores mor kan betyde så mege
Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt. "Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk . Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.  Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis ma