Boganmeldelse af Dødens dønninger

Reklame/anmeldereksemplar: Jeg har fået bogen "Dødens dønninger" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet. Bogen er skrevet af Louise Winther, og det er anden gang, at jeg anmelder en af hendes bøger, så mine forventninger var høje.

"Dødens dønninger" er digte samlet i tre forskellige kapitler. Hvert kapitel er tilegnet nogen omkring Louise Winther. Første kapitel er tilegnet Louises ven Michael, og andet kapitel Louises far. 

Bogen bliver præsenteret som en bog, som handler om død og sorg, men jeg synes, at bogens handling er så meget mere end det. Hvert digt viser en form for savn og hengivenhed over for den mistede. Det er nemt at forstå at kærligheden har været tæt, og savnet er stort. Et savn som vi alle nok kan kende til, men alligevel formår Louise Winther at få os læsere til at blive berørte over savnet, og får os direkte med på sidelinjen både ved sygesengen, i den sidste stund, den sidste tid, og bagefter hvor savnet er stort. 

Levede bogen så op til mine forventninger? Jeg har læst flere digte og digtsamlinger før, og jeg må indrømme, at denne samling digte er en af de mest rørende og fængende samlinger, som jeg nogensinde har læst. Jeg var fuldstændig opslugt af bogen og af hver linje, og læste den på kort tid. Det er vigtigt at give sig tid til at læse digte stille og roligt, men jeg ville bare læse mere og mere, og er ærgerligt over at bogen allerede er slut på dens 60 sider. 

Selvom jeg blev meget rørt over bogen, sad jeg samtidig med et smil på læben tit, for Louise Winther kan lege med ordene, så de bare giver mening. Ordene leger på linjerne, og i nogle vers er der rim, så ordene næsten bliver til sang, og sangen bliver til mening. 5 store stjerner for den fine bog.

Hvis du er blevet interesseret i at læse mere om bogen, kan du klike HER