Mysteriet på Kathrinelund
Reklame - Jeg har fået bogen "Mysteriet på Kathrinelund" tilsendt af forlaget Forfatterskabet. Bogen er en julekalenderbog, og er skrevet af Cecilie Casper.
Jeg holder af at læse et kapitel i en bog hver dag i december, og jeg føler at der er for få som gør dette. Det er ellers en hyggelig tradition, som kan næsten det samme som en anden af vore danskeres juletraditioner, nemlig julekalenderne i fjernsynet.
Hver dag finder man bogen frem, og i dette tilfælde er det noget som børnene vil elske at lytte til. "Mysteriet på Kathrinelund" er en sød julefortælling for de mindste, og vil egne sig rigtig godt som højtlæsningsbog i december-dagene.
Bogen handler om musetvillingerne Sidsel og Søren, som bor i Lilleborg, midt i skoven, sammen med deres Musefar og Musemor. En dag får de besøg af Nissen Nanna, og juleeventyret begynder. Vi hører om hvordan det lille musehjem bliver pyntet op til jul.
Men hvorfor er Nissen Nanna kommet til skoven? Hvem er det som ønsker at ødelægge julen?
Vi kommer helt ind i det sødeste og smukkeste univers, hvor musene er venner med de fleste dyr i skoven og på Kathrinelund; Gåsen Gurli, Hanen Hans og Morten Mejse. Måske de kan hjælpe hinanden, så juleaften bliver den hyggeligste dag.
Selvom det er en bog for de yngste, fik jeg virkelig meget ud af denne bog. Nogle gange har vi brug for en sød historie, selvom der er lidt smådrama indimellem, og vi kan jo godt regne ud af bogen ender lykkeligt til sidst, som en rigtig julehistorie skal. 5 Julestjerner fra mig, til en sød julebog, som også er fyldt med de sødeste tegninger illustreret af Victoria C. Vølkers Hoeck.
Du kan få bogen sendt hjem til dig inden den 1. december, hvis du klikker HER
Kommentarer
Send en kommentar