Prinsesse Elisabeths bisættelse

Hendes Højhed, Prinsesse Elisabeth, døde i tirsdags, den 19. juni. Prinsesse Elisabeth var kusine til Danmarks Dronning Margrethe, og hun har været til alle store arrangementer, som jeg har fuldt med i, både som barn, og som voksen.

Jeg er som bekendt royalist, og derfor var det naturligt for mig, at jeg fuldte med i bisættelsen, som blev sendt direkte på Billed-Bladets Facebook-side, i går 25. juni 2018. Det lykkedes mig også at tage et par skærmklip, som jeg sætter ind her, så jeg også kan huske tilbage på en speciel dag, som det var til denne bisættelse.

Et farvel er altid svært, især for den nærmeste familie, og man kunne sagtens sætte sig ind i Grev Ingolfs tåre, da han nu er den sidste tilbage af en søskendeflok på tre. 



Prinsesse Elisabeth var den ældste i søskendeflokken, datter af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, og barnebarn til Kong Christian X. Prinsesse Elisabeth blev bisat fra Lyngby Kirke, hvor hun også blev døbt og konfirmeret fra. Og at hun skulle stedes til hvile ved siden af Claus Hermansen var næsten en naturlighed, da de boede sammen i mange år, men aldrig giftede sig, og dermed beholdt hun sin prinsesse-titel.



Kirken var propfyldt med inviterede gæster til bisættelsen, hvor folk måtte stå i kø for at blive vist frem til den rette plads. Mængden af kærlige tanker var nem at forstå, med alle de blomster der var sendt. Der var faktisk ikke plads til alle blomsterne i kirken.

Dagens salmer var:
"Jeg er træt og går til ro"
"Den yndigste rose er funden"
"Kongernes Konge! Ene der kan".

Selvom Erik Norman Svendsen ikke længere er kongelig konfessionarius, havde Prinsesse Elisabeth talt med ham om, at det skulle være ham, som skulle bisætte prinsessen. Det var hendes ønske, og salmerne var også til at forstå, især "Jeg er træt og går til ro", da Prinsesse Elisabeth i den seneste tid har været syg, og blev passet på træningcentret Fortunen i Lyngby. Erik Norman Svendsen beskrev i sin tale ved bisættelsen, at salmen "Jeg er træt og går til ro", var valgt af Prinsesse Elisabeth, da den blev brugt som aftenbøn, da hun var barn. Hvis i har lyst til at læse Erik Norman Svendsens tale ved bisættelsen, kan i klikke på dette link.