Når man ikke er til gys, og alligevel læser en gyser

Jeg læser jævnligt boganmeldelser i diverse aviser og magasiner, og især avisen Kristeligt Dagblad, som vi holder herhjemme.

Jeg bruger tit anmeldelserne til at se hvilke bøger, som anmelderne synes om, og hvilke som lyder spændende for mig. Det er jo ikke altid, at vi læsere er enige med anmelderne, og gudskelov for det. Vi er ikke alle ens, og alle bøger passer heller ikke til os alle. Sådan er det bare!

Den 9. april får jeg læst en boganmeldelse i Kristeligt Dagblad på bogen "GRIMM - Grumme eventyr genfortalt for gamle og unge" skrevet af Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersen. Anmelderen i avisen havde givet den 5 ud af 6 stjerner, så jeg besluttede mig for at kigge nærmere på bogen.

Det skal lige siges, at jeg overhoved ikke, som i OVERHOVED IKKE, læser gysere. Og ser dem slet ikke som film. Jeg kan stadig huske min første gyser, som jeg så til en fødselsdag i folkeskolen hos en af mine kammerater. Jeg tror, jeg har været omkring 14-15 år. Jeg så ikke halvdelen, for jeg sad med hænderne for øjnene. Jeg har derfor accepteret, at jeg ikke skal se eller læse gysere, og sådan er det. Men alligevel gav de frygtelige billeder i avisen af bogen en form for nysgerrighed, for bogen blev præsenteret med at de gamle kendte eventyr, som Rødhætte, Hans og Grethe og Rapunzel ville være i bogen.

Jeg vidste godt, at denne bog ville være mere oprigtig, og ikke lavet om, som når Disney laver om på en oprigtig historie, og gør den mere børnevenlig. Dette var lige på og hårdt. Derfor besluttede jeg at læse bogen på bogportalen Mofibo, og så kunne jeg jo bare starte med at læse det første kapitel, og derefter beslutte om jeg skulle læse mere.

Første kapitel handlede om Hans og Grethe. Det var et eventyr, jeg var meget spændt på, for hvordan kunne dette eventyr blive lavet mere grusomt. Det viste sig ikke at være så slemt, som jeg havde frygtet, og jeg blev derfor mere nysgerrig for, hvordan de andre eventyr var. Det næste var heller ikke så slemt. Men så i midten af bogen kom der 2-3 eventyr for fuld hammer. Nøj med blod, lemlæstelse, drab og ondskab. Men jeg læste videre, og pludselig var bogen færdig.

Bogen er nem at komme igennem, dog mangler jeg de mange frygtelige billeder, illustreret af John Kenn Mortensen. Disse billeder var desværre ikke i Mofibos udgave af bogen. Og de billeder ville helt sikkert have givet et ekstra gys. Jeg indsætter et par billeder her, som I kan se.

Alle eventyrene er som titlen hedder, nogle af Brødrene Grimms eventyr. Det var dog ikke alle, som jeg kendte, men det gør bogen mere spændende, at man samtidigt kan lære lidt. Bogens 224 sider, i den fysiske bog er relativ hurtig læst, jeg fik læst dem om aftenen, hvilket måske ikke er det bedste valg for alle, for i midten af bogen var der nogle ret hårde og voldsomme historier.

Jeg er rigtig glad for, at jeg besluttede mig for at læse bogen, selvom jeg ikke er til gys. Jeg har lært en del om hvor meget, jeg som læser kan tåle at læse, og hvilke bøger jeg bare skal kaste mig ud i. Nysgerrigheden i denne sammenhæng var helt perfekt.

Jeg vil bestemt anbefale, at man læser den. Men man skal være opmærksom på de frygtelige ting, som sker i bogen. Og den er bestemt ikke for sarte sjæle. Bogen får 4 ud af 5 stjerner fra mig. Hvis billederne havde været med i bogen på Mofibo, kunne det være, at der var kommet en ekstra stjerne på.