Gå videre til hovedindholdet

En eftertænksom dag i august


Dagene i øjeblikket flyver afsted, og jeg føler, at jeg ikke når halvdelen af alt det, som jeg gerne vil.
Jeg er en person, som har så mange hobbyer, men ikke den slags som de fleste har, hvor interesser gør, at man skal ud af døren. Jeg er ikke en person, som holder af at dyrke en bestemt form for sport, eller andet udendørs. Jeg holder faktisk mere af at sidde hjemme, læse mine elskede nyheder, læse bøger, eller lave god mad.

Forleden fik jeg afprøvet nogle småkager, hvor jeg havde købt dejen. Jeg bliver altid så inspireret, når jeg ser nye produkter i butikkerne. Jeg elsker at lave mad og bage fra bunden, men nogle gange elsker jeg at prøve disse købte ting, for at blive bekræftet i, om man virkelig kan smage forskel.

Min holdning er, at det er helt i orden at "snyde" lidt en gang imellem, og i en travl hverdag er der mange som har brug for disse produkter, hvor man enten skal tilsætte vand, eller bare skære en dej ud, og vupti så er der kager, brød eller småkager.

Forleden fik jeg købt en chokolade-småkage-dej i Rema 1000, også selvom jeg bestemt ikke er en chokolade-person. Det føles faktisk helt mærkeligt at sige det, fordi det virker som om, at jeg er den eneste person i verden, som ikke elsker chokolade. Har I tænkt over, hvor mange ting der er chokolade i? Og hvor svært det faktisk er at undgå?

Back to the point... Selvom jeg ikke er vild med chokolade, var jeg alligevel lidt nysgerrig, og jeg fik købt dejen, og fik bagt den et par dage efter.
På pakken stod, at den skulle skæres ud i 6 stykker... 6 STYKKER?!?! Det tænkte jeg ville blive for store småkager. Det var ikke meningen, at hver kage skulle være et måltid, så jeg besluttede mig for at skære dem ud i 10 stykker, og hvor var jeg glad for denne beslutning, da jeg så resultatet af småkagerne efterfølgende.

Kagedejen i de 10 stykker blev lagt på bagepapir og i ovnen i 15 minutter. Dejlige chokoladesmåkager, som smager af det de skal, nemlig chokolade. Familien herhjemme var vilde med dem, og jeg nøjes med den ene småkage, som jeg skulle have.
Det var rigtig nemt, okay billigt (12 kroner), og de smagte godt, så det er bestemt ikke sidste gang, at jeg prøver denne form for nemhed i køkkenet.



Dog elsker jeg endnu mere at bage og lave mad i køkkenet fra bunden. Og jeg blev lidt undrende, da jeg hørte en person på Instagram sige, at tiden ikke er til at stå i køkkenet og lave småkager? Jeg må indrømme, at jeg blev lidt eftertænksom, og kom til at tænke over, hvor lang tid det tager mig at lave hjemmelavede småkager. Hmmmm, måske 10 minutter, og de fleste ting til småkager har vi jo allerede i hjemmet. Jeg ved godt, at det ikke er os alle som interesserer os for at lave mad eller bage i køkkenet. Og det skal man ikke være flov over at indrømme, ligesom jeg tidligere i indlægget indrømmede, at jeg ikke gad have sportsaktiviteter som hobby. Men lad være med at bruge undskyldningen 'tid', når man ikke har lyst til at bruge tid i køkkenet. Det er ærlig snak, og vi skal være bedre til at acceptere hinandens forskelligheder.

Selvom jeg havde tid til at lave en portion småkager fra bunden forleden, gjorde min nysgerrighed, at jeg hellere ville prøve den dej, jeg havde købt. Og selvom min nydelse ikke var den helt store, var det en nydelse at se at folk omkring mig var vilde med dem. Og dér gik det op for mig, at vi ikke altid skal gøre ting for os selv, men også huske at gøre ting for andre omkring os. At se folk glade omkring én, for nogle ændringer man selv har gjort, er den bedste følelse indeni.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...