Corona-angst, og angst generelt

Corona-virussen er over os. Jeg behøver vist ikke bruge tid på at sige, at vi i øjeblikket er gået ind i en anderledes tid, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Alle vegne, både i mediebilledet, på diverse nyhedsstationer samt sociale medier fylder det meget, og næsten i hver sætning bliver ordet Corona brugt. Panik og angst har ramt de fleste, og vigtigheden om hvordan vi kan blive smittet og ikke mindst smitte andre fylder meget, også hos mig. Denne frygt og angst hjælper ikke mig i denne tid, hvor jeg i forvejen har problemer med at holde især frygt nede i min hverdag. Mange ved ikke, at jeg kæmper med disse problemer, og har faktisk gjort det siden jeg var barn.

Jeg kender min krop så godt, så jeg ved hvilke knapper som jeg skal trykke på, så jeg i de fleste tilfælde kan dæmpe angsten og frygten. Og især udadtil er der mange som aldrig opdager at denne angst er på vej, derfor kommer det altid som en overraskelse for folk, som ikke kender mig så godt.

Hvorfor fortæller jeg om denne angst, det gør jeg fordi, jeg vil vise, at man kan… gemme den væk, er måske ikke det rigtige ord, men i denne tid, hvor vi har en frygt for at blive smittet eller smitte andre med Corona, vil jeg i min ”nye hverdag” forsøge at ændre min livsstil til en positiv hverdag, uden frygt.

Frygten starter hos de fleste, inden en del af os går i panik, og det er denne panik som har ramt mange mennesker, især i starten da Danmark blev ramt. Panik hjælper ingen, men det er klart, at det var det som skete, da mange mennesker straks tænkte hamstring af fødevarer og toiletpapir i de første dage. I stedet for at bebrejde hinanden er det måske vigtigere at forstå hvorfor tingene sker. Jeg er sikker på, at vi er mange som er usikre på, hvordan denne tid kommer til at være, og det er helt okay.

I stedet for at forklare hvordan andre tænker, er det måske bedre, at jeg fortæller, hvordan frygten og angsten rammer mig. Det var ellers ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om min angst, det havde jeg måske overvejet at ville gemme til et andet indlæg, men jeg kan lige så godt åbne for godteposen.

Min angst og frygt har altid været der, lige siden jeg kan huske. Jeg vidste ikke, at disse tanker hed frygt, eller angst. For som barn har jeg altid troet, at det var normalt at tænke sådan. En frygt, når jeg var alene, for om dem jeg ikke var sammen med, var okay?! Frygten kommer altid tilbage, når jeg ikke kan komme i kontakt med dem, som jeg holder af. Hvis jeg ringer flere gange og ikke kan få kontakt, begynder tankerne at køre rundt. Hvad nu hvis…. Hvad nu hvis…. Hjertet begynder at slå hurtigere, blodtrykket stiger, og jeg begynder ubevist at vandre rundt. Hvis jeg ikke nu vælger at dæmpe mine tanker ved jeg, at der vil komme en decideret angst som næsten ikke kan dæmpes. Når jeg kommer så langt ud, kommer jeg tilbage til min barndom, hvor jeg har en bestemt situation som jeg altid kan huske. Jeg har været omkring 10 år, hvor jeg ikke kunne få kontakt til en bestemt person, følelserne var ude af kontrol, og jeg har aldrig følt mig så alene som der.

Dem som er tættest på mig ved, at jeg har brug for kontakt tit, så jeg ved, at alting er okay, og at der ikke skal gå flere timer, før jeg får tilbagemeldinger på et opkald eller en besked. Når bare mine nære kontakter ved det, og ved hvordan jeg kan have det godt, så er alting bare perfekt! Det var nok om mig, men husk på, at ingen kan læse dine følelser, så fortæl dine nærmeste, hvordan du har det bedst, så skal alting nok lykkes.

Mange er kommet uden for deres komfort zone i øjeblikket, hvor familie og arbejde fylder meget i deres hverdag. Lige pludselig får vi at vide, at man ikke må omgås med den større familie, indkøb skal gøres på bestemte måder uden for meget nærkontakt, arbejdet bliver indstillet, med mindre, man kan arbejde hjemmefra, og hygiejnen skal være i top. Denne store ændring har gjort folk, især på de sociale medier, er noget irriteret.

Jeg var også nede de første par dage, for pludselig er der nogle ændringer som gør, at man automatisk trækker sig. Det er helt sikkert en almindelig reaktion for mange, hvor en ændring, som man ikke selv har valgt, gør én, en smule stædig. Men jeg har valgt at lade være med at falde ned i et hul som ofte sker, når man ”bare” er derhjemme. Jeg vil have en positiv hverdag, hvor jeg bruger dagene på at gøre alt det, som jeg måske ikke når i en travl hverdag.

Jeg håber, at der vil komme nogle flere blogindlæg, måske med lidt gode ideer til, hvordan man kan forkæle sig selv, både udenpå (kroppen og gåture) og indeni (mad og indlæring). I stedet for at blive bekymret for, hvad man skal bruge de kommende 14 dage (måske mere), var det måske en ide at tænke tilbage på tiden inden man fik mand/kone, hus, børn og travlt arbejde. Vi har jo haft en tid, hvor vi havde gode hobbyer. Det er disse ting, som jeg skal finde frem, og jeg er heldig, at jeg har forskellige hobbyer, som også hjælper på min angst.

Jeg har fundet bøger frem, og har fundet mine kreative ting frem, håndarbejde, og jeg har fundet min kreativitet frem i køkkenet. Mulighederne er så mange, og hvis kedsomheden kommer frem, er der jo også en del film og serier, som man kan følge med i. Jeg kommer i hvert fald ikke til at kede mig i de kommende 14 dage.