Gå videre til hovedindholdet

Angst efter Corona

Tiden efter Corona er speciel, eller kan vi allerede nu sige "efter Corona", for den er jo stadig omkring os. 2020 har været udfordrende. Jeg har tidligere skrevet om min angst, og om hvordan min angst blev værre efter Coronaen begyndte. I kan evt. læse opslaget ved at klikke HER.

Tiden for mig har været meget udfordrende Jeg vil ikke bruge ordet forfærdeligt, som mange ellers gør, for hvis jeg først kommer ned i dybet, så er det så svært at komme op igen, og det har jeg virkelig mærket under Corona, hvor min angst blev værre. Jeg blev bange for at komme ud af døren, være sammen med andre mennesker, og bare det at skulle handle og være tæt på andre gav mig myrekryb, og jeg skulle mane mig op til at komme ud. Det vigtigste for mig var at mærke mig selv, og give mig disse dage, hvor jeg ikke skulle så meget ud og være sammen med andre mennesker, men alligevel ikke falde så langt tilbage, at jeg havde svært ved at samle mig selv op igen. Det er en rigtig svær balance at være i.

Det er stadig sådan en lille smule, og det er en stor udfordring at deltage i arrangementer nu, hvor alting stille og roligt åbner op igen. Jeg elsker jo at deltage i arrangementer, især foredrag, hvor jeg går derfra med god viden. Vi ved jo godt alle sammen, at det er nemmere at blive hjemme, men at man tit fortryder, hvis man ikke tog afsted.

For et par dage siden var jeg til arrangement i Sct. Mortens Kirke i Næstved, som hed "Bach og Bibelen - Bud til tiden", hvor skuespilleren Paul Hüttel læste op af Bibeltekster, og organisten Sven Verner Olsen spillede Bachs sange og toner. Det var en stor oplevelse at høre, hvordan Paul Hüttel læste op, og virkelig satte sig ind i de gældende tekster, og hvordan Bachs toner passede godt til de respektive tekster. Den time, som arrangementet tog, var godt givet ud. Det var en fornøjelse at gå derfra bagefter, og man havde fået en slags endorfiner i kroppen, som sikkert også er denne følelse, som gør at min angst kommer lidt på afstand. For når først arrangementerne er i gang, så kommer angsten væk, og jeg kan koncentrere mig om det arrangementet handler om, og det er en fornøjelse i hjernen efterfølgende.

 

Dette var det første rigtige arrangement, som jeg har deltaget i, efter jeg har fået min Corona vaccination, og selvom jeg godt ved, at man ikke er 100 % fritstillet for at få virusset, så giver det alligevel en anden form for tryghed, i hvert fald som hjælper på min angst. 

Nu kommer efteråret snart, og jeg har allerede tilmeldt mig til flere arrangementer, og har skrevet oplevelser i min kalender, som jeg gerne vil opleve, for jeg glæder mig til at komme ud og opleve en masse, selvom min angst lever i mig stadig, og det vil den nok altid gøre. Det drejer sig "bare" om, at jeg arbejder med mig selv, og efter så mange år med angst og bekymringer, så ved jeg godt hvilke knapper, jeg skal trykke på. Nu kan hverdagen bare komme an!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...