At give gaver er dejligt Siden sidste blogindlæg har det været juleaften, og det har sikkert været en dejlig tid for mange. En tid hvor vi har hygget os sammen med dem, vi holder af, og nogen har måske haft et afsavn på grund af Corona. Som jeg skrev i sidste uge, holdt jeg juleaften sammen med min mor og mormor, og det var en hyggelig dag og aften, hvor vi fik fin mad, hyggede med diverse tv-udsendelser og gaver. Selvom juleaften for mig ikke handler om gaver, så blev jeg fint forkælet både med ting til køkkenet, kultur-gaver (film og bøger), selvforkælelses ting samt hjemmelavede gaver. Det er lige sådanne gaver, som jeg elsker. I kan se et billede af mine samlede gaver her nedenfor. Gaver er dejligt at få, men bestemt også dejligt at give. Jeg vil her beskrive, hvad jeg gav som gave til flere i min familie, som jeg selv har lavet, og det er måske også en ide for dig, som skal give en gave (det behøver ikke være en julegave) til en du kender, som måske har alt. De hjemmelavede gaver ...