Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af Dødens dønninger


Reklame/anmeldereksemplar: Jeg har fået bogen "Dødens dønninger" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet. Bogen er skrevet af Louise Winther, og det er anden gang, at jeg anmelder en af hendes bøger, så mine forventninger var høje.

"Dødens dønninger" er digte samlet i tre forskellige kapitler. Hvert kapitel er tilegnet nogen omkring Louise Winther. Første kapitel er tilegnet Louises ven Michael, og andet kapitel Louises far. 

Bogen bliver præsenteret som en bog, som handler om død og sorg, men jeg synes, at bogens handling er så meget mere end det. Hvert digt viser en form for savn og hengivenhed over for den mistede. Det er nemt at forstå at kærligheden har været tæt, og savnet er stort. Et savn som vi alle nok kan kende til, men alligevel formår Louise Winther at få os læsere til at blive berørte over savnet, og får os direkte med på sidelinjen både ved sygesengen, i den sidste stund, den sidste tid, og bagefter hvor savnet er stort. 

Levede bogen så op til mine forventninger? Jeg har læst flere digte og digtsamlinger før, og jeg må indrømme, at denne samling digte er en af de mest rørende og fængende samlinger, som jeg nogensinde har læst. Jeg var fuldstændig opslugt af bogen og af hver linje, og læste den på kort tid. Det er vigtigt at give sig tid til at læse digte stille og roligt, men jeg ville bare læse mere og mere, og er ærgerligt over at bogen allerede er slut på dens 60 sider. 

Selvom jeg blev meget rørt over bogen, sad jeg samtidig med et smil på læben tit, for Louise Winther kan lege med ordene, så de bare giver mening. Ordene leger på linjerne, og i nogle vers er der rim, så ordene næsten bliver til sang, og sangen bliver til mening. 5 store stjerner for den fine bog.

Hvis du er blevet interesseret i at læse mere om bogen, kan du klike HER

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Julens rester Jeg har de seneste dage lavet et opslag og en del stories på min Instagram, som omhandler rester og stop af madspild. Især ordlyden "Stop Madspild" har været meget diskuteret i demonstrationer, i medierne og i hele verden generelt i det forløbende år. Eller rettere det er en af de detaljer, som bliver brugt i klima-omtalen. Dette blogindlæg skal ikke handle om klima, eller jo på en eller anden måde, for det kommer til at handle om madspild og rester, for her efter jul er det et stort samtaleemne. For mig er rester faktisk et stort emne hele året rundt, for det er så sjældent, at jeg smider mad ud. Herhjemme finder vi altid ud af at bruge af vores rester, og selvom det kan lyde trist, så behøver det ikke at være det. At bruge sine rester behøver ikke være kedeligt og trist. Det kan også handle om at eksperimentere i sit køkken, og udfolde sin fantasi. Jeg har førhen skrevet om hvordan kogte kartofler kan bruges til kold kartoffelsalat, men det kan jo også
Boganmeldelse af 'Men det var hendes liv' Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Men det var hendes liv" til anmeldelse af forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af Inge Jessen og illustreret af Karoline Hedegaard Brander. "Men det var hendes liv" er en erindringsbog, som forfatter Inge Jessen har dedikeret til hendes søster. Pigen i bogen er fra samme årstal som Inge Jessen selv, og søsteren er også otte år ældre, så man kan tænke at bogen er en erindring om hendes eget liv.  Bogen handler om en lille pige, som bor med sin far og mor. Mor er psykisk syg, og far er alkoholiker, hvilket betyder at den lille pige hurtig bliver voksen. Far skal hentes på værtshuset, og hjemmet skal holdes af pigen. Gennem hele bogen høre vi episoder fra den lille piges liv. En dag siger hun endelig siger fra over for sin familie, og endelig gør det, som hun selv ønsker. Men det er jo ikke noget, man bare lige gør. Det er ikke den tykkeste bog, hvilket både er godt