Hvorfor er det blevet et tabu at tro?

Hvorfor er det blevet et tabu at tro?

Dagen i går blev brugt i troens tegn, som de fleste søndage er for mig. Jeg har ikke noget imod at indrømme at jeg er troende, og går i kirke så tit som muligt. Jeg elsker søndagens gudstjenester. Jeg elsker frirummet som kirken og troen giver mig.

Men hvorfor er det blevet et tabu at være troende? Og hvorfor kommer troen frem efter modgang?
Mange har den mening at de troer, men at de ikke ved hvad og hvem de tror på. Det er en ærlig mening, for troskaben kan mange gange være mere end mellem himmel og jord.

At tro betyder ikke være at man SKAL tro på Gud, eller hvilken anden religion man har. Men hvorfor er der mange som ikke vil indrømme at de tror, bare fordi man er bange for folks reaktion. Det er blevet et tabu at tro. Måske på grund af de skyderier og terrorangreb som er sket i den seneste tid, hvor mange bruger troen i drabene.

Søndagens gudstjeneste i kirken er mennesketom landet rundt, men alligevel bliver folk stadig døbt, konfirmeret og gift i kirken. Selvom søndagene mange gange giver tomhed i kirken, er en dag som juleaften en aften hvor folk virkelig kan fylde kirken op. Men er dette tro eller er det tradition?

I søndags, den 8. oktober, var jeg til gudstjeneste i Sct. Mortens kirke i Næstved. Det er en smuk kirke med mange træudskæringer, som jeg vil vise billeder af senere her på bloggen.
Jeg var heldig at være med til en ny præsteindsættelse, nemlig Mette Blomgren, som skal være sognepræst på halvtid. Efter en givende indsættelsestale af provst Vagn Birk Jensen, og en smuk prædiken af Mette Blomgren, mødtes vi til en lækker frokost i kirkens Sognegård.

Alt i alt en rigtig dejlig dag. Jeg kan bestemt anbefale at i besøger kirken en gang hvor man alligevel er i Næstved, hvor man kan se Abel Schrøders store arbejde i træ på både alter og prædikestol.