5. december
Glædelig 5. december. I denne juletid er der intet bedre end at glæde sig. Man kan glæde sig på mange måder. Man kan overraske dem man holder af. Denne overraskelse kan ske på mange måder, det behøver ikke være noget som koster mange penge. Glæde er vigtig hver dag, og ikke kun i julemåneden. Selv et smil til en på gaden kan lyse den anden persons dag op.
Juletiden bliver altid beskrevet som en stressende tid. I går blev det kommenteret på TV2 News, hvor det blev pointeret at julen de sidste mange år er blevet kaldt den stressende tid. En af de medvirkende i programmet beskrev hvordan hun havde prioteret hendes december. Hun havde nemlig valgt at takke nej til de fleste julearrangementer i december, og dermed koncentrere sig om det der var vigtigt. Nemlig at være nærværende med sine børn.
Diverse arrangementer er mange i denne måned, og mange steder kan man opleve julemarkeder.
Jeg har selv været til 4-5 julemarkeder, og måneden er kun lige begyndt. Næste weekend skal jeg også forbi et julemarked, og der er intet bedre end at komme i julestemning til et julemarked, hvor der bliver solgt både dekorationer, kreative ting og nisser.
Der findes julemarkeder eller julebazarer rigtig mange steder. Og det er blevet ret almindeligt for os danskere at tage til de nærmeste europæiske byer for at opleve den magiske stemning af lys og julens dufte. Der kommer nogle billeder på bloggen i løbet af weekenden, så i kan se stemningen fra de julebazarer, som jeg har besøgt i løbet af måneden.
Kommentarer
Send en kommentar