Så længe jeg lever
Jeg har været i biografen og se filmen "Så længe jeg lever". En god film, som handler om musikeren John Mogensen, som de fleste husker fra sangene "To mennesker på en strand", "Fut i fejemøget" og titlen på filmen "Så længe jeg lever".


Filmen har fokus på det problem som de fleste sangere, musikere og entertainere havde den gang, og mange har det også i dag. Hvordan man kæmper med sceneskrækken. Den skræk og angst som John Mogensen klarede med alkoholen. John Mogensen var nemlig perfektionist, det ses allerede i starten af filmen, hvor John som barn ikke er tilfreds med de stemmer de andre børn har, når de skal synge i kirken. Alle ser ikke den teknik som John kan og har, da han synger Carl Nielsens og B. S. Ingemanns "Tit er jeg glad". En tekst jeg har dykket ned i, for helt at forstå meningen med John Mogensens perfektionisme med hans musik. Og pludselig giver alt mening.
Første linje i "Tit er jeg glad" er således:
"Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se".
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se".
Rasmus Bjerg, som spiller John Mogensen spiller godt, og er en perfekt rolle som Mogensen, selvom man stadig føler at det ikke er en direkte efterligning, men stadig er Rasmus Bjerg som spiller. Sangene leverer selvfølgelig det de skal til filmen, og der blev også gynget lidt i biografsæderne, da de kom over lærredet.
Filmen havde premiere den 8. marts, og jeg vil anbefale at man går ind og ser den. Ikke kun for sangene, men også for det symbolske i filmen.
Kommentarer
Send en kommentar