Vandbakkelses mareridt? Det er blevet tid til at kigge tilbage på ugen, som lige er gået. Mange gange sker der en masse, men det hjælper alligevel at tænke på det vigtigste, eller det som gjorde ugen til noget helt specielt. Det der tit gør ugen til noget specielt for mig er, når man har haft en succes, og den succes, som var størst hos mig i sidste uge var, at jeg lavede mine egne vandbakkelser. Som I ved, elsker jeg at eksperimentere i køkkenet, og sidste år lavede jeg vandbakkelser på den nemme måde, hvor jeg købte en pose fra DanÆg, og kun skulle tilsætte vand. Det var så nemt, og det kan anbefales, hvis det enten skal gå hurtigt, eller man er lidt nervøs over at skulle lave sin vandbakkelsesdej fra bunden. Du kan evt. læse mere om min oplevelse ved at klikke HER og HER . Vandbakkelser er nemlig en dej, som altid har været en problem-dej, i hvert fald når man taler med andre om det. Vandbakkelserne kan nemlig falde sammen, hvis de bliver taget ud af ovnen for tidli...