Gå videre til hovedindholdet

Ugernes stillesiddende kultur-oplevelse


De seneste to uger er bare fløjet afsted, og det meste af tiden har jeg gjort alt for at kunne følge med i diverse tv-programmer, film og serier. Jeg får tit at vide, at det er sjældent, at én person holder af at se så mange tv-programmer i så mange forskellige genre, som jeg gør.

Jeg holder blandt andet meget af at se dokumentarer. Jeg har for nyligt set to af slagsen, som virkelig satte sig hos mig. Den første var dokumentaren "Pia", som handler om politikeren Pia Kjærsgaard. Det skal lige siges, at jeg slet ikke er en person, som kunne finde på at stemme på Pia Kjærsgaard politisk, men derfor kan man jo godt være nysgerrig på hendes person, hvordan hun startede hele hendes politiske karriere op, og hvordan det bare er gået fremad for hende. Det var en spændende dokumentar, og hvis man som jeg er interesseret i politik, så kan udsendelsen bestemt anbefales.


Derudover har jeg også set dokumentaren "Kandis for livet", som netop handler om dansktopsangeren Johnny Hansen fra orkesteret Kandis. Jeg er opvokset med dansktop-musik, men hører det sjældent nu, dog kan det godt ske, at jeg finder bestemte numre frem, og tænker tilbage på gode stunder, og dansktop er bestemt musik, som jeg godt kan slappe af til. Dokumentaren var meget tankevækkende, og når man er i underholdningsbranchen, kan man virkelig sætte sig ind i de problematikker, som er i dokumentaren. Flere fortæller om, hvordan Kandis' musik har hjulpet dem i livet, og man står virkelig tilbage med eftertænksomhed.


Derudover har jeg fået set en del "gamle danske film", som jeg virkelig slapper af til. De fleste film har jeg set 1000 gange før, og enkelte film, for eksempel de gamle 'Far til fire'-film kan jeg næsten replikkerne til. Det kender vi nok alle sammen, at når der er film, eller bøger vi holder særligt meget af, så kan vi godt se og læse dem flere gange.

Det er nok ikke kun mig som i øjeblikket følger særligt med i to nye sæsoner, af to populære serier, som netop er udkommet. I sidste uge begyndte en ny sæson af Badehotellet, og jeg kan se på seertallene, at vi er rigtig mange, som mandag efter mandag følger med i de forskellige karakter, som hvert år besøger Badehotellet. Det er så spændende hvilke personer, som dukker op i denne sæson, da det jo skal forestille at have været en pause, krigen over i 40'erne. Den anden serie, som jeg også følger med i, er den nye sæson af "Borgen". Jeg har set de første tre sæsoner rigtig mange gange, og elsker handlingen med den daværende Statsminister Birgitte Nyborg. Uden at røbe for meget, så ser jeg frem til, hvordan det kan lykkes med at skabe en lige så god handling i den nye sæson, for det er altid farligt at starte en serie op igen 10 år efter, den sidste sæson var færdig. Kan den leve op til vores forventninger?! Jeg er ret godt tilfreds med første afsnit, og glæder mig til at se mere. 

(C) DR

Udover TV-programmer, har jeg også fået lyttet til lidt podcasts. Dagen inden "Borgen" begyndte med sin nye sæson, fik jeg lyttet til en podcast , som hedder "Borgen" er tilbage" på Kristeligt Dagblads lyttetjeneste. Kulturjournalisten Lise Søgaard, havde set de første tre afsnit af den nye sæson. Hun fortalte, at hun synes, at serien fortsat formåede at afspejle den politiske virkelighed på en troværdig måde. Jeg sad tilbage med en rigtig god følelse både bagefter, men også dagen efter, da jeg satte mig ned for at se første afsnit, for man blev rigtig godt klædt på ved at høre podcasten, selvom den ikke afslørede nogle detaljer om handlingen.
Derudover har jeg også hørt et nye afsnit af "Maries Rum". Som jeg tidligere har skrevet, er jeg bagud med den serie, og det er jeg stadig, men selvom det snart er et år siden, at de afsnit jeg hører, blev optaget, så er emnerne stadig relevante. I afsnit 8 var den medvirkende kendte, Melodi Grand Prix deltageren Laurits Emanuel, som er med i gruppen "Fyr og Flamme". Det blev et meget eftertænksomt afsnit, hvor den deltagende præst var Provst Anna Kluge. De gik virkelig i dybden blandt andet med, at Laurits Emanuel finder ro og Gud i sit drivhus, efter han flyttede ud af Københavns Storby, og jeg er vild med hans citat: "Når man taler med andre, møder man sig selv og når man taler med sig selv, møder man sin Gud". 

(C) Maries Rum

Jeg håber ved dette skriv, at have givet jer gode idéer til, hvad man kan bruge f.eks. det sidste af Vinterferien på. Og man skal ikke føle, at man skal være bundet af en bestemt type genre inden for serier, TV-programmer eller podcast. Man må gerne være nysgerrig lige, som jeg er. Og man ved jo ikke om oplevelsen er god, eller har givet én noget med sig, før end man har hørt eller set programmet til ende.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den forstenede greve Reklame/Anmeldereksemplar - Jeg har fået bogen "Den forstenede greve" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af de to ejere af forlaget nemlig, tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose. Bogen "Den forstenede greve" er en sammensat bog af 15 noveller, som selvom hver novelle er en historie for sig, bliver kædet sammen til en samlet fortælling. Selve historien handler om en journalist, som bliver kontaktet angående en historie. Det eneste som er noteret er en adresse. Mystikken er der, for hvilken historie er der tale om? Journalisten møder greven, som har tiden imod sig. Grevens krop bliver mere og mere forstenet for hvert minut der går. Det er ikke bare én historie, som skal fortælles, men flere. En historie for hver novelle. Har journalisten nok papir med på sin blok, og har han nok bånd på sin diktafon? Og hvad med greven, når han at få fortalt alle de planlagte historier inden tiden er forbi? Som tidligere
I sorgens hus Reklame - Jeg har fået bogen “I sorgens hus” tilsendt til anmeldelse af forfatter Louise Winther. Bogen er udgivet gennem forlaget Forfatterskabet . Jeg bliver altid så glad og overrasket over at blive tilbudt bøger til anmeldelse, for udover at jeg elsker at læse, så elsker jeg også at give mine holdninger videre, både her på bloggen, men også på mine sociale medier. Bogen “I sorgens hus” er en samling af digte som Louise har skrevet til hendes mor, som hun mistede sidste år (2023).  Digtene bærer præg af selvfølgelig sorg, men også savn, og de ord som vi kan relatere til ved sorg og savn beskriver Louise så poetisk. Vi kan alle relatere til sorgen, også selvom vi måske ikke har mistet vores mor. Det er ikke første gang Louise Winther skriver om sorg. Hun har tidligere udgivet to bøger om sorg, og det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther. Digtene handler alle om savn og sorg, som tidligere beskrevet, men vores mor kan betyde så mege
Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt. "Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk . Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.  Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis ma