Påskeforberedelse
Det er blevet april-måned, og det er samtidig også blevet påske-måned. De første forberedelser er nok gået i gang hos mange, især for dem som skal holde en form for påskefrokost, eller påskekomsammen. Påske kan betyde så mange ting, og denne højtid er nok ligeså så forskellig fra hjem til hjem, ligesom julen er.
Vi spiser alle sammen noget forskelligt, men vi er nok mange, som er enige om, at der skal være en form for fisk på bordet, hvad enten det er sild eller fiskefilet, eller måske begge dele. En anden madret som virkelig hører påsken til, må være æg. For hvad er påske uden hårdkogte æg til frokostbordet.
Hvordan skal æggene så piftes op, det kan jo også gøres på mange måder. Enten med en karrysalat, hjemmelavet mayonnaise eller hvad med at give det et drys af din hjemmedyrkede karse. Vi er mange, som plejer at købe karsen, for vi glemmer tit, at det lige tager et par dage for karsen at komme frem, hvis man selv sår den.
Jeg har været tidlig ude med min karsesåning, men det var netop for, at I kunne se hvor nemt det er, og så er jeg sikker på, at denne karse ikke holder til påske. Jeg bliver nok nødt til at så en ny portion. Det er så nemt at så karse. Jeg bruger en plade vat, som jeg sår mine karsefrø på og tilsætter lidt vand. Efter 4-5 dage så er din karse klar til høst, og jeg kan virkelig anbefale, at man dyrker den selv i vindueskarmen.
Det behøver ikke gøres så kreativt som mit, og man kan bare bruge det, som man har i huset, enten lægge vattet på en tallerken eller gør som mig, bruge en brugt mælkekarton, skyl den god, og klip det stykke som skal bruges, fra bunden af. Jeg hev det yderste af kartonen af, så man kommer ind til karton-papiret, ellers kan man også male den, hvis man vil gøre det til en hyggelig børneaktivitet, og så kan man dekorere æsken, som man vil.
Jeg fandt skabeloner til den søde kanin eller påskehare hos Mit Farverige Univers. I kan finde den ved at klikke HER .
Kommentarer
Send en kommentar