Gå videre til hovedindholdet

Kyndelmisse

Kyndelmisse

Dagen i dag, den 2. februar, er kendt som Kyndelmisse. Det er en speciel dag, som fortæller os at halvdelen af vinteren er gået. Selvom halvdelen af vinteren er gået i kalenderåret, kan vi ikke være helt sikre på at vinteren er halvt overstået. Ifølge meteorologerne skulle der være en koldfront på vej som skulle give os både sne og minusgrader. Og jeg må indrømme, at jeg hellere vil have forår nu, og at vinteren og sneen burde have været hos os i julen. Jeg elsker dog sne, og at sidde inde og nyde varmen med en varm kop te, og kigge ud på sneen er rigtig hyggelig. Men nu vil jeg hellere tænke på forårsblomster og glæde mig til den kommende sol. En ventetid der sikkert kommer til at tage længere tid, end jeg havde regnet med.

Kyndelmisse bliver mange steder fejret med lys, da ordet betyder "lysmesse", og derfor holder mange folkekirker Kyndelmisse-gudstjeneste i aften. Men der findes også andre måder at fejre kyndelmisse på. Mange fejrer også kyndelmisse ved at spise pandekager, så det kan være at jeg også skal gøre det til en tradition. Der findes intet bedre end en dejlig stak pandekager.


Hvis jeg siger Kjørmes Knud
Hvis jeg siger Kjørmes Knud, hvad siger du så? Ja du kommer sikkert til at tænke på en kendt vintersang hvor dette er nævnt. Men hvilken én er det?   Ordet bliver nævnt i Jeppe Aakjærs "Sneflokke kommer vrimlende", og jeg har tit tænkt på hvad dette ord betyder. Men Kjørmes Knud var det ord som man førhen brugte som kyndelmisse. Og lige pludselig giver vers 3 mening:

Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!


Så kort og godt, min aften kommer nok til at bestå af massere af lys, og pandekager. Jeg håber, at jeg har givet jer inspiration til at holde en hyggelig fredag aften, og tiden burde være dér til at hygge lidt mere om sig selv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...