Boganmeldelse af "I dag er du Basse"

Reklame/anmelder-eksemplar.

Anmeldelse af bogen "I dag er du Basse - Min bror". Skrevet af Jette Bürgel Nielsen. Forlaget Forfatterskabet.dk 

De fleste, som er født i 1960'erne og før der, kan sikkert huske sagen med Basse, som i 1966 forsvandt fra sin barnevogn i Odense. Eller kan man huske sagen? Jette, som både er forfatter til bogen, og samtidig søster til drengen Basse, som forsvandt den 7. februar 1966, er ikke sikker på, at der har været nok fokus på sagen, om den forsvundne bror. Det hjælper bogen også med. Basse er nemlig den eneste baby i Danmarkshistorien, som bare er væk, og ikke er blevet fundet! 

Bogen, som er en samling af digte, er skrevet af Basses søster, som sætter fokus på at have en bror, som hun aldrig har mødt, og som hun samtidig savner. Hvordan kan man savne en person, som man aldrig har mødt. Det er nemt at forstå, at Basse er en kæmpe del af Jette Bürgel Nielsens liv, også selvom hun aldrig har mødt ham. Hun kommer virkelig ned på niveau, så det er nemt at sætte sig ind i savnet. I hver strofe, forstår man et nyt savn, og forstår hvordan Basse altid er i Jettes tanker, og hvordan han savnes i hverdagen og til højtiderne.

Bogens 107 sider er relativt hurtigt læst, men hurtigt læst betyder ikke, at den forsvinder hurtigt i ens tanker. Der er en del af versene, som giver stof til eftertanke. Men savnet bliver ikke bedre af, at Jette ikke ved, hvad som skete med Basse. Lever han stadig? Eller er han død? Hvem er skyld i bortførelsen? Hvis bortførelsen overhoved fandt sted. Spørgsmålene er mange for Jette, og især de manglende svar, og det er forståeligt nok.

Jeg fik læst bogen på en times tid, og er overrasket over ,at bogens handling virkelig hænger ved, selvom den er skrevet som digte. Det er en bog, som jeg bestemt kan anbefale. Hvis du er interesseret i at læse mere om bogen kan du klikke HER.

Jette virker meget alene med sit savn, og det er samtidig en sorg. Basses søster har intet sted at mindes sin bror. Basse er meldt savnet, men kunne sagtens være død, eller er han levende? I nedenstående citerede digt, kan man mærke, at Jette savner et sted at mindes sin bror. Og det må være forfærdeligt, ikke at have et sted at gå hen, også selvom man aldrig har mødt ham.

Jeg vil slutte denne boganmeldelse af med et citat fra bogen, som virkelig satte sig i mit hjerte:

"I dag er du hvileløs vær-

en. Hvor er det, jeg skal 

gå hen? Skal jeg lægge en 

blomst ved en shawarma-

bar i Odense? Citere vers i

Daugård? Hvor går jeg hen

med det savn, når du hver-

ken har sten eller skilt?