Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg
Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt.
"Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk.
Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.
Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis man er til "fald på halen-humor".
Bogen handler om journalisten Henning Dahlmose, som bliver rodet ind i alverdens ting. Hans arbejde starter på det lokale folkeblad, hvor Henning gerne vil skrive en stor artikel om problemer i Folketinget og ministrene imellem, og dermed blive en stor journalist. Henning Dahlmose bliver revet ind i alle de problemer, som kan ske, blandt andet drabsforsøg på alle mulige måder. Det er en sjov komedie, som flere steder er så langt ude, at man tænker, at handlingen ikke kan lade sig gøre. Men hvad gør det, så længe man bliver underholdt. Handlingen kommer omkring emnerne som magtbegær, intriger, sex, og lyssky aftaler, som lader den almindelige dansker stå med regningen.
Vi kommer langt rundt i handlingen, men møder blandt andet statsministeren Arne Koridon, erhvervsminister Svend Svendsen, firmaet DONG og kapitalfonden Gold, Digger & Saxman . De fleste personer i bogen har bekendte navne, hvilket er rigtig godt for hjernen, når man læser. Det er på disse punkter, at jeg mener, at man skal være vågen, for selvom personerne i bogen hedder noget bestemt, så kunne det også lyde som nogle andre personer i virkeligheden, hvis man altså følger lidt med i dansk politik, og det er det, som jeg synes er spændende.
Ud over spændingen og satiren i bogen, så er der også så meget komedie. Det er svært ikke at komme med nogle direkte små latterudbrud, for en del af de ting som sker i handlingen er direkte langt ude, og man får tit følelsen af, at disse ting kun kan ske for Henning Dahlmose. Han bliver blandt andet muret levende inde og skudt efter. Men det er klart, at man skal være til denne slags af plat-humor. Denne form for humor minder lidt om, den slags der er på hjemmevideoer, hvor folk kommer til skade. Man skal klart være til denne slags humor, for at synes at bogen er sjov. Men jeg kan bestemt anbefale denne bog, hvis man interesserer sig for politik, og samtidigt savner denne form for "Too much humor". I dette tilfælde vil denne bog være perfekt til julegaven, eller måske mandelgaven for det rette selskab.
Bogen "Halløj på Christiansborg" kan findes ved at klikke HER.
Ligefrem "massere" af underholdning? Er det det, de laver på Borgen?
SvarSlet