November forkælelse fra Goodiebox
Som I nok ved får jeg to abonnements forkælelser hver måned, en fra LadyBox og en fra Goodiebox. Jeg elsker, at jeg modtager selvforkælelse med posten, og at det altid er en overraskelse, hvad der er i. Det er tit nye brands, som jeg ikke har prøvet før, og nye produkter, hvilket er så spændende at blive introduceret til. Det er ikke altid at alle tingene er lykken, men prøves skal de, for man ved ikke om tingene er gode, før man har prøvet dem.
Jeg har savnet at skrive blogindlæg om mine måneds bokse, derfor vil jeg nu prioritere at få skrevet et blogindlæg om henholdsvis Goodiebox og LadyBox hver måned. Men disse indlæg kommer først, når jeg har prøvet produkterne. Så mit skriv bliver både for at vise produkterne frem i boksene, men også for at give min mening om dem.
November måneds Goodiebox:
- Øjenskygge palette fra Phase Zero.
- Overlak fra Nails Inc.
- Hårserum/olie fra Luxliss.
- Ansigtscreme fra Ivy Aïa.
- Øjenmaske fra Starskin.
- Håndcreme fra The Body Shop.
- Bolsjer med pink grapefrugt fra Halls.
Temaet for novembers Goodiebox er "You Got this". Altså en slags klap på skulderen over de ting man klarer i hverdagen, og at huske ikke altid at tale sig selv ned. Det er vi kvinder nemlig så gode til, at glemme at se de ting som fungerer, og i stedet tale os ned, og tvivle på os selv. Boksen gør opmærksom på, at vi skal stoppe med at bekymre os, og i stedet sige "Jeg har styr på det".
Øjenskygge palette fra Phase Zero: Paletten indeholder seks farver øjenskygge, samt en bronzer og en blush. Det er nogle ret flotte farver, som passer til efteråret, det vil sige i de brunlige nuancer, og nogle enkelte med glimmer. Selv er jeg ret glad for dem med glimmer, og er lidt mindre glad for den meget mørkebrune. Mine øjenlåg er noget tunge i det, og der skal ikke meget øjenskygge på, og slet ikke for mørkt. Men det er jo en smagssag, og en meget individuel holdning. Kvaliteten er ret god, og er en glimrende palette til dem, som gerne vil have en almindelig makeup.
Overlak fra Nails Inc. Selve overlakken hedder specifikt 45 Second Top Coat, og er med Retinol. Jeg er vild med neglelak, men tørretiden er altid et problem. Det er også tørretiden, at Goodiebox ligger vægt på, med deres beskrivelse af produktet. Ud fra navnet tager det 45 sekunder for denne overlak at tørre. Jeg er altid lidt tvivlende på det, men tvivlen måtte komme mig til gode. I denne overlak er der en let lyserød farve, derfor måtte jeg også prøve lakken uden anden neglelak på først, og senere har jeg så også brugt den oven på en farvet neglelak. Overlakken som neglelak er rigtig god, og giver lige et lille pift til de almindelige negle, så det kan jeg også anbefale at man kan gøre. Holdbarheden er god, og tørretiden perfekt, og at der så også er Retinol i, er bare super. Og børsten til lakken er også rigtig god, lidt bred, så man med få strøg får fordelt lakken på neglen.
Hårserum fra Luxliss. Serum eller olien, som jeg hellere vil kalde den har navnet Nourishing Hair Care Serum, og er den perfekte forkælelse for håret, især i den kolde tid, hvor håret trænger til ekstra pleje. Denne serum bliver beskrevet, at den hjælper med at glatte og give shine, og sørger for at håret ikke kruser. Den giver fugt til tørt hår og hjælper med at beskytte håret mod varme. Sidstnævnte må være, hvis man glatter eller stiler ens hår med glatte/krøllejern. Først nævnte med at den glatter håret kan jeg ikke mærke, for jeg får de flotteste krøller af den. Men hold op denne olie giver god fugt til mit hår. Mit hår er vild med lidt hårolie i det nederste stykke hår, når jeg har vasket det, og denne olie kommer til at være en af mine favoritter, ud over den hårolie jeg allerede bruger. Det eneste minus ved den er, at hullet i flasken er for lille, og man skal bruge lang tid på at få en passende mængde ud i hånden.
Ansigtscreme fra Ivy Aïa. Face Cream med Provitamin B5. Ivy Aïa mærket er en af mine favorit produkter. Jeg har allerede prøvet deres renseskum, face mist, krops scrup, og deres håndcreme er min yndlings. Jeg ved at det er et brand, hvor man skal mærke det indefra, for der er ingen duft i deres produkter, da det er uden parfume. Min favorit natcreme fra Matas bliver ikke produceret mere, men den var også med Provitamin B5, og derfor var mine tanker store, inden jeg skulle prøve denne creme. Cremen er både til morgen og aften, og jeg har prøvet den til begge dele. Cremen er dejlig fed i konsistensen, så det er blevet en favorit natcreme herhjemme, og så bruger jeg den om morgenen bestemte steder i ansigtet, f.eks. ved næsen, hvor jeg godt kan være tør, eller under min makeup, hvis jeg skal have den på, hvor ansigtet godt kan blive lidt tør. Og til vintertiden nu, hvor huden tit er tør, er denne ansigtscreme perfekt. Provitamin B5 skulle virke beroligende og give huden massere af næring, og selvfølgelig god fugt.
Øjenmaske fra Starskin. VIP THE GOLD MASK Eye - Revitalizing Luxury Gold Foil Eye Mask.
Hævede øjne, mørke render eller bare tørhed generelt under øjnene, er nok noget de fleste kan relatere til. Jeg har ikke prøvet så mange øjenmasker før, men denne maske er en af de bedste jeg har prøvet. Farven på disse er guld, som også navnet hentyder til, og giver et ekstra pift når man ser sig selv i spejlet, mens de er på. De skal sidde under øjnene i 10-15 minutter. Jeg giver altid maskerne den maksimale tid, så jeg rigtig kan mærke en forskel. Tiden de var på var meget behagelig, og gav en kølende fornemmelse, hvilket er godt under øjnene, og som gør at man ikke er hævet, hvis det var dette problemet var. Køligheden og fugten er perfekt på huden efterfølgende, og hvis man følte sig lidt træt, var det intet problem bagefter. Energien kom frem. Denne øjenmaske fra Starskin er bestemt en selvforkælelse, jeg kan anbefale.
Håndcreme fra The Body Shop. Hvert år til jul, kommer The Body Shop frem med nye juledufte/produkter. Jeg er altid spændt på, om de falder i min smag. Jeg har også købt The Body Shops julekalender i år, så I kan nok godt regne ud, at jeg er ret vild med brandet. Men det kommer der nok et andet blogindlæg med senere. Håndcremen som er i Goodiebox kunne være 4 forskellige, det vil sige at det er en overraskelse, hvilken som man får. I min boks lå juleduften med Warm Vanilla, og den dufter dejligt af vanilje. Vaniljen giver en dejlig duft når man påfører den, og er ren selvforkælelse om aftenen, når jeg ser julekalendere.
Bolsjer fra Halls. Det var en dejlig overraskelse, at der lå en pose bolsjer i boksen. Denne har skilt lidt vandene blandt abonnementerne, hvilket jeg slet ikke kan forstå. Jeg synes det var en dejlig overraskelse, og samtidig en nyhed fra Halls side. Jeg har allerede købt deres to nyheder, som jeg så i butikkerne, og er vilde med dem. Disse med Pink Grapefrugt indeholder C-vitamin og giver immune support. De smager himmelsk og er perfekte til at have med på farten.
Jeg er ret begejstret for boksen, og har kunne bruge alle produkterne, som er med. Min favorit er nok hårolien, som helt sikkert skal bruges op. Det produkt som kommer til at tage tid at få brugt, bliver nok øjenskyggen. Jeg får bare ikke brugt nok af den slags i hverdagen, men det er måske en chance for at komme i gang med at gøre det. Jeg har en del øjenskygge paletter liggende, så det er jo bare at komme i gang.
Kommentarer
Send en kommentar