Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af Fanden 


Reklame - "Fanden - og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger", skrevet af forfatteren Karoline Hedegaard Brander, forlaget Forfatterskabet.dk

Det har taget mig alt for lang tid at få læst denne bog til ende, og det er der en grund til. Der er så mange handlinger i bogen, og når jeg skal skrive en anmeldelse af en bog, så gør det, at jeg har svært ved at slappe af på samme måde, som andre når de læser en bog. Og når der sker så meget i bogen, så har det taget sin tid for mig rigtig at dykke ned i den.

"Fanden - " er en novellesamling med i alt 40 fortællinger, med hver deres handling. Jeg har virkelig fået læst dem i dybden, og virkelig siddet med en speciel følelse bagefter, hvor jeg kunne mærke, at der stod lige så meget af fortællingen på linjerne, som mellem linjerne. For mig har det været en bog, hvor jeg ikke "bare" kunne læse derudaf. Jeg havde brug for et stop efter hver fortælling, for historierne ville mig så meget mere. Jeg havde brug for at tænke, for historierne var for mig ikke en underholdning, det var mere eftertænksomhed.

Fælles for alle historierne er, at de handler om en kvinde, ordet "hun" bliver brugt hver gang. Ingen navne, og dette gør at man kan gøre fortællingen til sin egen. Er det den samme, eller er hver historie en ny kvinde? Man kunne også sætte sig selv i situationen, for jeg tror, at de fleste personer kan sætte sig ind i emnerne. Efter hver fortælling har jeg sat mig ned, og prøvet at skrive en lille bid af fortællingen, og psykologisk sat mig ind i handlingen, om hvorfor kvinden står i den situation, som hun gør. Jeg synes, at de fleste af kvinderne har et psykisk problem, som har gjort dem til dem, de er.

Jeg kan ikke skrive om alle historierne, for så kommer jeg til at røbe for meget om handlingerne, men jeg har valgt at fortælle om en enkelt historie, som satte et stort spor i mit hjerte, og ud fra min fortælling, kan I sikkert forstå, hvad jeg mener med psykiske problemer. De psykiske problemer har ikke altid kun noget at gøre med hende selv, det kan også være noget med opvæksten eller samfundet, som har gjort udfaldet.

Kapitel 8 hedder "Turbanen", og handler om en kvinde, som er begyndt at gå med turban. Hun havde været på kursus og var gået derfra med en viden om, at har man først en turban, kan det ske, at en appelsin falder ned i den. Hun elskede opmærksomheden, som turbanen gav hende, og folk talte pænt om hende. Det eneste problem med turbanen var, at den var lidt for lille, så den strammede og gav hende hovedpine. En dag i parken, satte hun sig på en bænk, og tog turbanen af, for at hvile sig. Hun forstod, at det måtte være svært at være kendt som Beyoncé og Lady Diana, med al den opmærksomhed. Nu da turbanen var taget af, kunne hun pludselig høre, hvordan folkene omkring hende talte om hende. Denne gang var det ikke positivt, denne gang kaldte de hende ondskabsfulde ting. Hun kiggede ned af sig selv, og så alle hendes egne fejl. De upudsede sko, og de gamle jeans med hullerne de forkerte steder. Men hun rankede ryggen og slog med nakken, men folk gjorde nar af hende. Historien slutter med, at hun falder i gadekæret, og herefter vil jeg anbefale, at man selv læser slutningen, samt de andre historier.

Efter jeg har læst denne fortælling, sidder jeg med en følelse af, at især os kvinder laver vores liv til et glansbillede, og udstiller os udadtil anderledes end livet måske er. Jeg står også med en følelse af, at os mennesker og samfundet ikke altid vil acceptere det enkelte individ, og mobning tit opstår, hvis vi er anderledes, eller i denne situation, hvis vi går anderledes klædt. Denne historie kan så meget mere, men det må i selv læse, som jeg også har omtalt. 

Bogen "Fanden - og 39 andre småmorbide, hverdagsmagiske skyggefortællinger" er ikke bare en bog, som man selv kan sætte sig ind i. Mange af historierne går langt over grænsen for de almindelige mennesker, synes jeg. Det er bestemt ikke en negativ kommentar fra mig, men det vil for nogle nok være en anderledes grænseoverskridende læsning. Bogen bliver selv beskrevet sådan her: "Læserne vil kunne genkende sig selv i hudløsheden, gyset, latterligheden, sorgen, vreden og selvdestruktionen." Historierne er virkelig fantasifulde, men med en virkelighedsform, hvor man får en del til eftertænksomhed. En bog som bestemt kan anbefales, hvis man søger en bog, som kan så meget andet end at underholde.

Du kan læse mere om bogen ved at klikke HER

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...