Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af Hvem fxck er jeg?


Reklame / anmelder-eksemplar. Jeg har fået tilsendt en ny bog til anmeldelse, nemlig bogen "Hvem fxck er jeg?", skrevet af forfatteren Anne Thode Thyssen, af forlaget Forfatterskabet.

Jeg har kigget på mine seneste blogindlæg, og de handler næsten alle sammen om anmeldelse af bøger. Jeg havde ellers lavet en aftale med mig selv om, at der ikke skulle komme indlæg, som handlede om det samme efter hinanden, men det er så svært, når jeg får tilsendt så mange gode bøger, som skal anmeldes, så her kommer endnu et blogindlæg med en boganmeldelse.

Jeg er meget interesseret i bøger, som giver mig noget bagefter. Jeg elsker at stå med en følelse af enten at have lært noget, eller med en del eftertænksomhed bagefter, og jeg må sige, at jeg får begge dele ud af den seneste bog, som jeg har læst.

"Hvem fxck er jeg?" er en bog opdelt i syv noveller, alle med hver deres handling. Den røde tråd gennem hele bogen er kriser, med fokus på identitet. For de prøvelser de fleste af os får gennem livet, er en slags identitetskriser, som kan få os til at tænke over livet. Selvom hver novelle og historie ikke rigtig har noget med os læsere at gøre, så kommer jeg alligevel til at sætte handlingen i vores perspektiv i dag.

Jeg må hellere fortælle lidt om handlingerne i novellerne, for at I 100 % kan forstå, hvad jeg mener. Den første novelle handler om Oliver, som er en ung mand. Han bor sammen med sin mor, far og søstre. Ved leg kommer hans søstre til at klæde Oliver ud som pige/kvinde, en leg som deres far ikke forstår. Oliver får en ny følelse i sig, ved at mærke dette lette kjolestof på sin krop. Kort fortalt bliver Oliver udsat for både fysisk og psykisk vold af især hans far, da "en rigtig mand" ikke er sådan. En anden fortælling er Emma, som tager sagen i egen hånd, efter hun er blevet voldtaget af den populære dreng i gymnasiet. 

I kan nok se, at disse to ud af syv noveller er meget forskellige. Jeg har valgt ikke at ville fortælle mere, da det skal være jer som læsere, som selv går ind i bogen med klar hjerne, og bare vil være åbne for handlingerne. Det er tit i en anmeldelse af bøger, at jeg føler, at der bliver fortalt og forklaret for meget, for med nogle bøger kan man tit drage flere handlinger eller temaer. Men jeg kan sige at i "Hvem fxck er jeg?" kommer vi forbi homoseksualitet, kønsidentitet, fysisk og psykisk sygdom. 

Nu kan nogle tænke, at vi allerede er kommet over disse "problemer", og at vi i en verden som 2021 er ovre disse kriser, da vi er gode til at omfavne hinanden og vores forskelligheder. Og det er på en måde rigtig, men vi er der slet ikke 100 % endnu, og det er det, en bog som denne kan hjælpe med. Netop at sætte fokus på vores forskelligheder. Bogen er god til ikke at komme med belærende historier, men netop at fortælle hvordan personerne i novellerne er, så vi selv kan mærke efter, hvordan deres liv skal tolkes. Historierne stopper nemlig på et tidspunkt, hvor vi selv må tænke handlingen helt til ende, og det kan jo være vores form for hjælp til det unge menneske.

Forfatteren Anne Thode Thyssen er debutende forfatter med denne bog, og ved at udkomme med en sådan bog som den første, giver mig stort håb for en god forfatterkarriere for den unge forfatter. Novellerne var smukt skrevet, og jeg kan sætte mig ind i de forskellige personers tanker i handlingerne, og jeg sad faktisk med en følelse af, at flere af novellerne sagtens kunne have varet en helt roman, hvor man gik endnu mere i dybden, for jeg sad med en øv følelse bagefter, fordi jeg ville have mere, da historierne sluttede. Bogen har fortjent 5 store stjerner fra mig, for godt forfatterskab, og med handlinger, som fortjener at komme frem i lyset.

Hvis du er blevet nysgerrig på "Hvem fxck er jeg?", så kan du klikke HER og læse mere om den, og måske få bestilt den hjem, for det er en kæmpe anbefaling fra mig.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...