Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af "Dengang jeg drog afsted"


Reklame / anmelder-eksemplar: Jeg har modtaget bogen "Dengang jeg drog afsted" til anmeldelse af forlaget Forfatterskabet, skrevet af forfatter Niels Erik Hansen.

Jeg er altid meget interesseret i at læse historiske bøger, så da jeg så bogen "Dengang jeg drog afsted" og læste om handlingen, blev jeg meget interesseret i at læse mere om en soldats beretning om krigen i 1864.

Bogen handler om den unge mand Jens fra Silkeborg. Han bliver rekrut under krigen i 1864, da den 2. slesvigske krig begynder at rase. Danmark og Tyskland kæmper om Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Jens tager med en masse andre unge og lidt ældre mænd ned over Jylland, for at kæmpe sammen mod tyskerne. Nogle af mændene har prøvet at kæmpe i krige før, men en del af de yngre mænd ved ikke helt, hvad de har sagt ja til, men de ved, at de vil kæmpe for Danmark. I bogen følger man hele turen, både til fods, men også via forskellige skibe. Man lærer de forskellige mænd at kende, man følger dem i krigen, får krigens blodige detaljer at kende, man forstår hvem som er kriger, og hvem som er kujon, men vigtigst af alt, så følger man Jens' tur fuldstændigt.

Jens er med på slagmarken ved Dybbøl, og er tæt på Skanse 4 under de store beskydninger, men ender med at undvige tyskernes kugler. Hvordan har man det, som dansker i krigen, som var nødt til at flygte fra ilden for at overleve? Og hvordan kan man leve med den evige frygt for at overmagten finder en, og vil dømme ham for at lade ens land i stikken? De følelser har Jens, da han beslutter sig for at overleve, og vi følger ham på turene ned gennem Tyskland, over de forskellige hertugdømmer, og vi hører om hvilke mennesker, som han møder. Ikke alle møder er lige gode, men de modner ham, og han lærer en del af livets op- og nedture. Bogens sidste kapitler er anderledes end resten af bogen, da man til slut forstår at bogen har været en fortælling til Jens' sønner.

Jeg har været alt for længe om at komme igennem denne bog, selvom den kun er på 278 sider, da jeg synes, at det er svært at læse om krig, når folk tæt på os har krig omkring sig lige nu, men det har også været svært at skrive en anmeldelse af bogen, uden at komme til at afsløre for meget. Det har jeg sikkert gjort, men for at I kunne læse min ærlige mening om bogen, var alle disse detaljer nødt til at være med. Udover det, har det været en rigtig spændende bog, som virkelig gav stof til eftertanke. Jeg har ikke læst så meget før om 1864, men vidste godt hovedpunkterne, inden jeg gik i gang med bogen, men at høre beretninger fra Jens selv, gav endnu mere indblik i krigen, og om hvordan unge mænd gik i døden, da de ikke var forberedt på krigens tilstand. Jeg er vild med, at forfatter Niels Erik Hansen har brugt tid på at bruge det danske sprog, som det blev udtalt dengang, så man rigtig føler, at man er med på sidelinjen. Dog er jeg ikke så vild med de sidste tre kapitler. For jeg ville rigtig gerne være blevet i historien fra 1864, og lade det være op til læseren selv at bestemme, hvad som skete med Jens. De tre sidste kapitler handler nemlig om Jens' afskedsbrev til hans sønner, og i en filmatisering ville det være godt, men i denne bog er jeg lidt skuffet over slutningen. 

Alt i alt er det en god historisk bog, som giver stof til eftertanke. Jeg giver bogen 3 store stjerner, for det var en god oplevelse at møde Jens, og følge hans kamp både i krigen, men også i tiden bagefter, hvordan det modner ham, men også hvordan han kæmper for et liv efter en krig, som de fleste unge mænd ikke vidste hvad de gik ind til. 

Hvis du er blevet mere nysgerrig på bogen, kan du læse mere om den ved at klikke HER.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...