Kærlighedens luftballon
En ting jeg ikke viser så tit her på bloggen, er at jeg elsker at være kreativ, og når jeg skal til fødselsdage eller andre fester, elsker jeg at gøre noget specielt ud af det. Hvilke gave skal personen have, og hvordan kan det pakkes ind så det samtidig passer til personen, hvilket kort skal skrives, osv.
I går var jeg inviteret til min fasters sølvbryllup, og hvad giver man et par, som har været gift i 25 år, og som faktisk ikke mangler noget. Min far og jeg valgte at give dem penge, men penge kan også være kedeligt at give. Derfor valgte jeg at være kreativ, og tænkte at man kunne folde pengesedlerne. Min første tanke var faktisk at folde dem som sommerfugle, men det blev til hjerter. Men hvordan skulle pengene fremtræde flot?
Jeg fandt frem til at det skulle være i kærlighedens tegn, og fandt derfor på at lave en luftballon, hvor ballonen var et hjerte. Der fløj en masse ideer gennem hovedet hvordan det kunne lade sig gøre. Men det endte med at jeg satte ballonen på tre ståltråds tråde, jeg sørgede selvfølgelig for at sætte noget tape rundt om enden på ståltråden så den ikke ville springe ballonen. Den anden ende at ståltråden var sat på et isbæger fra Søstrene Grene.
Penge-hjerterne blev sat på luftballonen ved papirclips, og små ståltråds stykker.

Jeg har sat et par billeder ind af resultatet, så i forhåbentlig kan blive inspireret. Der er ikke noget bedre end at være kreativ, og det pynter bestemt bedre med kreative ting på et gavebord, istedet for en flad kuvert. Selvom en kreativ ting kan tage tid, faktisk lang tid, helt fra ideen bliver tænkt, til at man kan udføre den, så er det bestemt udfordringerne værd, og flot ser det ud når man kommer med gaven i cellofan.
Kommentarer
Send en kommentar