4. december

4. december 

Tiden før jul er ofte travl. Vi skal huske det hele inden juleaften. Vi har en del idéer om at alle traditioner skal fuldføres, for hvis ikke, bliver det ikke en "rigtig" jul, eller juleaften.

Konfekten skal laves, alle småkagerne som hører julen til skal bages, og gaverne skal købes.

Gaverne til juleaften bliver hvert år dyrere og dyrere. Jeg læste forleden en artikel fra Politiken, som fortalte at julehandlen vil sætte rekord for 4. år i træk. Hvert år stiller vi flere og flere krav til os selv om hvilke gaver der skal gives, og det er især til vores børn og børnebørn at gaverne bliver store. Og vi ser det jo selv. Gaverne under juletræet bliver større og større. I artiklen blev beskrevet at 43 % af 

Danmarks befolkning er parat til at give børnene gaver for 1000 kroner eller mere. Godt nok blev det beskrevet at den danske økonomi går godt, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det nok ikke er alle familier der kan være med i den høje økonomi. Og at børn og også voksne er mere forvente i dag end tidligere. Det er svært for mange børn at skrive en ønskeseddel, for mange børn og også voksne får, eller køber de ting de har brug for året rundt.

Gaverne er selvfølgelig en dejlig ting ved julen. Jeg er også en af dem som bliver godt forkælet. Min dejlige mor har valgt at lave kalendergaver til mig, som hun har gjort altid faktisk. Men man skal også huske på at det ikke er gaver til 100 kroner hver dag. Men at man bliver forkælet med et par dejlige sokker en dag er da dejligt. 

  

Dagen i dag har jeg for eksempelt fået et sæt julespillekort. Gaverne er dejlige, men vi skal også huske på, at gaverne ikke er selve idéen for juleaften. I hvertfald ikke selve symbolet. 

Julen er hjerternes tid, og vi skal huske at tilbringe den dejlige tid i hyggens tegn med dem vi holder af.