Gå videre til hovedindholdet

Kortlægninger


6. januar åbnede en ny udstilling på Rønnebæksholm ved Næstved, kaldet "Kortlægninger". Jeg var med til ferniseringen den 6. januar, og har i sidste uge besøgt udstillingen igen. Dette besøg var for at se udstillingen igen, og for at kunne fortælle jer om mine oplevelser.

Udstillingen har værker af to afdøde kunstnere, Aage Bertelsen og Pia Arke, samt nulevende kunstner Jacob Kirkegaard.
Udstillingen viser forskellige måde at kortlægge et land på, i dette tilfælde Grønland. De forskellige kunstnere prøver at vise kunstens måde på dette, alt efter tidspunkt hvor kunstnerne besøgte landet, og i hvilken periode.

Aage Bertelsen var med som kunstner på Danmarks Ekspeditionen fra 1906-1908. Deres mission var at kortlægge Nordøstgrønland. Hans værker viser hvordan den grønlanske is sammen med lyset har et fantastisk samspil. Dette ses også på udstillingens plakat, som netop er Aage Bertelsens maleri. På udstillingen er der mange af Bertelsens malerier, samt hans malerkasse og dagbøger, hvor man kan se at Bertelsen har taget noter samt tegnet flora og dyrelivet på Grønland.

            

I rummet ved siden af kan man følge Danmarks Ekspeditionen på en film, samt se billeder sat op på væggen, selvfølgelig i sort/hvid. Billederne viser de 28 mand på vej fra København til Grønland, hvor de skulle finde viden inden for zoologi, mineralogi, meteorologi, botanik og ornitologi, men de skulle også opmåle og undersøge ukendt land, da man dengang ikke havde et kort over hele Grønland.


Den næste kunstner som bliver præsenteret er Pia Arke. Hun har i to årtier udforsket den dansk-grønlandske kolonihistorie. Hun var født i Grønland, og har på den måde fotograferet hundrevis af billeder af indbyggere i Scoresbysund. Udover fotografier er der også tegnede optegninger fra Pia Arkes hånd. Og i midten af rummet står en masse indpakkede kaffefiltre, og disse er der en særlig historie om. Arke bliver bekendt med at folk i byen smider kaffegrums ud af vinduet, når de har ønsker om at få jord, som blomsterne kan vokse i. Et tankevækkende ønske, når det jo ikke er muligt at så afgrøder på klipper. En særlig symbolik som viser hvordan man kan give, når man samtidigt kan få. 
    

Det sidste værk er fra Jacob Kirkegaard. Kirkegaards værk er ikke et fysisk værk, men et rum, som giver noget for de fleste af vores sanser. Rummet er dækket af stof, som man skal tage til siden for at komme ind i. Rummet er med rødt lys, røg og lyd. Lyden er af optagelser af is, både den smeltende is samt isflager mod hinanden. 

Udstillingen "Kortlægninger" er en lidt anderledes udstilling, da man både får set kunst men også kan sætte sig ind i historien omkring Grønland, og hvordan lande blev kortlagt. Og det er bestemt eftertænksomt at tænke på, hvordan man i historien har været måneder, måske år om at planlægge ruter og kortplanlægning, når man sammenligner med vores tid i dag, hvor diverse elektroniske apparater kan hjælpe os på kort tid, da alle ruter allerede er planlagt for os. Ting som vi i dag måske tager for givet. 

Udstillingen er bestemt et besøg værd. Udstillingen er åben til og med den 29. april på Rønnebæksholm

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...