Gå videre til hovedindholdet

Når barndommen bliver revet op med rode

Jeg er vokset op i et typisk 90'er hjem, i et lejlighedskompleks i Næstved.
Selvom jeg boede på anden sal, i en lukket lejlighed, hvor andre børn tit voksede op i villaer med haver, har jeg alligevel haft massere af luft omkring mig. Vi børn i området legede nemlig rigtig tit udenfor. Ganske anderledes end børn i dag, som sidder foran en skærm i mange timer i løbet af en dag.
Det var ikke altid at vi havde ting at lege med, men når vi havde, sjippede vi tit. Men det var ligeså tit vi legede "far, mor og børn", eller sad på stakittet, og vinkede til folk i bil og på cykel med to fingre foran hovedet, en måde at lege politi på. Vi hyggede os, og tænkte aldrig over at vi havde en anderledes opvækst, end de børn i villahaver. Vi kom tit hos hinanden og havde det sjovt. Både piger og drenge.
Jeg tænker tit tilbage på denne tid, og tiden minder mig om Sonja fra Saxogade, hvor børnene også render rundt, bare i København. Tiden var en anden end i dag. Vi var aldrig bange, og vi var trygge i området, hvor vi ofte løb langt for at komme til de bedste legepladser.

            

Jeg fik disse tanker, da jeg til min skuffelse så, at min børnehave, som jeg gik i, i et årstid i 1995, er blevet revet ned. Kernehuset, som det hed dengang. Jeg elskede at gå i børnehave. Jeg fik dyrket min kreativitet, som jeg elsker, og samtidigt legede vi dagen lang. Der skal nu bygges lejligheder på den tomme plads, og selvom livet går videre, var det alligevel hårdt at se legehusene stadig stå, selvom selve børnehaverne var jævnet med jorden.

 Tiden gik, og jeg som den ældste i nabolaget, (Jeg var 1-2 år ældre end de andre), skulle starte i skole. Vi blev desværre splittet fra alle vinde senere. Ting der sker når vi vokser op, og bliver selvstændige. Vi vokser op, og får kærester, bliver gift og får børn. Måske ikke altid lige i den rækkefølge. Men vi klarede os, ligesom Sonja fra Saxogade gjorde. Vores barndom har gjort os stærk, og vi har måtte kæmpe, hvilke har gjort os stærke. Det minder mig om Anne Linnets sang "Barndommens gade", hvor Tove Ditlevsen har skrevet teksten. 3. vers lyder således:

"Det er mig der har lært dig at hade
Jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg gav dig de stærkeste våben
Du skal vide at bruge dem godt
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
På dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Skal du vide han er din ven".


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Send en kommentar
Læs mere
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Send en kommentar
Læs mere
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...
Send en kommentar
Læs mere