Når barndommen bliver revet op med rode

Jeg er vokset op i et typisk 90'er hjem, i et lejlighedskompleks i Næstved.
Selvom jeg boede på anden sal, i en lukket lejlighed, hvor andre børn tit voksede op i villaer med haver, har jeg alligevel haft massere af luft omkring mig. Vi børn i området legede nemlig rigtig tit udenfor. Ganske anderledes end børn i dag, som sidder foran en skærm i mange timer i løbet af en dag.
Det var ikke altid at vi havde ting at lege med, men når vi havde, sjippede vi tit. Men det var ligeså tit vi legede "far, mor og børn", eller sad på stakittet, og vinkede til folk i bil og på cykel med to fingre foran hovedet, en måde at lege politi på. Vi hyggede os, og tænkte aldrig over at vi havde en anderledes opvækst, end de børn i villahaver. Vi kom tit hos hinanden og havde det sjovt. Både piger og drenge.
Jeg tænker tit tilbage på denne tid, og tiden minder mig om Sonja fra Saxogade, hvor børnene også render rundt, bare i København. Tiden var en anden end i dag. Vi var aldrig bange, og vi var trygge i området, hvor vi ofte løb langt for at komme til de bedste legepladser.

            

Jeg fik disse tanker, da jeg til min skuffelse så, at min børnehave, som jeg gik i, i et årstid i 1995, er blevet revet ned. Kernehuset, som det hed dengang. Jeg elskede at gå i børnehave. Jeg fik dyrket min kreativitet, som jeg elsker, og samtidigt legede vi dagen lang. Der skal nu bygges lejligheder på den tomme plads, og selvom livet går videre, var det alligevel hårdt at se legehusene stadig stå, selvom selve børnehaverne var jævnet med jorden.

 Tiden gik, og jeg som den ældste i nabolaget, (Jeg var 1-2 år ældre end de andre), skulle starte i skole. Vi blev desværre splittet fra alle vinde senere. Ting der sker når vi vokser op, og bliver selvstændige. Vi vokser op, og får kærester, bliver gift og får børn. Måske ikke altid lige i den rækkefølge. Men vi klarede os, ligesom Sonja fra Saxogade gjorde. Vores barndom har gjort os stærk, og vi har måtte kæmpe, hvilke har gjort os stærke. Det minder mig om Anne Linnets sang "Barndommens gade", hvor Tove Ditlevsen har skrevet teksten. 3. vers lyder således:

"Det er mig der har lært dig at hade
Jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg gav dig de stærkeste våben
Du skal vide at bruge dem godt
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
På dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Skal du vide han er din ven".