Selvhadet forsvinder ved dåben

"Selvhadet forsvinder ved dåben", sådan beskrev Peter Bastian, i hans sidste bog "Altid allerede elsket", som blev skrevet sammen med hans ven gennem 30 år, Tor Nørretranders. Peter Bastian var alvorligt syg, da bogen blev skrevet, og derfor blev bogen til ved samtaler via båndoptager. 

Bogen "Altid allerede elsket" er en slags samtalebog, hvor det alligevel er mest Peter Bastian, som har ordet. Bogen handler om Bastians forskellige filosofiske tanker i livet, som bliver blandet med hans poetiske, som også mærkes i hans musik. Bogen er en lidt svær bog, som bestemt giver stof til eftertanke. Det vil sige, at det ikke er en bog, som man "bare" sætter sig ned og læser. Bogen har godt af at man læser lidt, ligger den fra sig, og tænker over tingene. 

Det filosofiske kommer mest frem i Peter Bastians tanker om livet, og verden. Men det religiøse kommer også meget frem. Peter Bastian blev døbt som 71 årig, og efter, er det som om, at han har fundet en ny verden. Blandt andet har han nye tanker om Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Og selvom det er dybe tanker giver det god mening, at Peter Bastian skriver således:

"Jeg var godt klar over, at der havde været masser af selvhad igennem mit liv, og der havde været ting og sager. Men hvor åbenlys en krig der var foregået i mit sind, det var jeg ikke klar over. Og det blev jeg klar over". 

Dette var Peter Bastians følelse i hans sind, efter hans noget sene dåb. Vi, som blev døbt som børn, kan helt sikkert ikke føle denne form for fred i sindet, som Bastian beskriver. Men vi har sikkert en anden opvågning senere i livet. Ved dåben, bliver man som menneske samlet til en enhed. Tingene spiller sammen, og der er ingen ufred. 

Peter Bastian beskriver drivkraften og ledetråden i livet, som: "Du skal performe bedre, end du er".

Selvom Peter Bastian er meget spirituel, og også dyrker meditation, bliver han kaldt kvartalsmunk, da han til tider "faldt i", da han var turné. Her drak og røg han, og kom ud af hans cølibat. 

Cølibatten bliver senere ikke-permanent, da han møder Helle, sit livs kærlighed. Men for altid har Bastian kærlighed til musikken. En kærlighed og forståelse, for det at dyrke musik, og ikke bare spille musik fordi man er god til det. Peter Bastian beskriver hans passion for musikken, på en måde så man skal forstå hvordan musikken fungerer. Blandt andet ved at kunne skille en fagot ad, og samle den igen. På den måde forstår man hvorfor fagotten spiller som den gør, og hvad man kan forvente af den. Det bliver på den måde et fortrolighedsforhold til fagotten/musikken. Man bliver nørdet inden for sit felt, og på den måde får man en respekt for instrumentet.

Denne form for fortrolighed og respekt, kan sagtens sættes i andre betydninger. I ens eget arbejde måske. Hvis man forestiller sig en tryllekunstner, så får han/hun også det bedste ud af illustrationen, hvis man selv har bygget forestillingen. Eller tømmeren som har en form for respekt for træet han arbejder med. På den måde ved man hvad man kan få ud af træet.

Den vigtigste lære for mig, som Peter Bastian har givet mig med bogen er citatet: "Når jeg øvede mig fik jeg UG, når jeg ikke øvede mig fik jeg det ikke". Måske en perfekt lære for os alle.

I midten af bogen ser man nogle af Peter Bastians kunst, som er meget inspirerende.

Husby Klitplantage, 2016 (c) Peter Bastian

Peter Bastian døde den 27. marts 2017. Bagerst i bogen, er der skrevet en smuk nekrolog, skrevet af Tor Nørretranders. Jeg vil anbefale jer at læse bogen, da den får sat punktum ved en masse af livets spørgsmål, men samtidigt også får åbnet op for endnu flere spørgsmål, som man sikkert ikke skal finde et afgørende svar på. Livet er fuld af spørgsmål, men er alle svar rette for os alle? Lad os finde de svar som vi har brug for.