Gå videre til hovedindholdet

Blomme-æblekage

Som jeg afsluttede mit seneste blogindlæg med, gik jeg samme dag i gang med at forvandle mine meget modne blommer og æbler i frugtskålen, til en lækker dessert.

Selvom jeg de andre mandage har uddelt mine opskrifter på sund mad, vælger jeg i dag at dele en dessert med jer, da man også skal huske at forkæle sig selv. Og det gøres bedst nogle gange med en lækker kage.

Jeg kogte blommer og æbler til en dejlig frugtgrød, som sagtens kunne spises med mælk på, eller være kommet på en havregrød, og spises sådan. Jeg valgte bare at gå endnu længere med grøden, da jeg manglede en lækker kage, at forkæle min familie med.

Blommerne blev skåret i stykker og stenen fjernet. Æblerne blev skrællet, kernehuset fjernet, og skåret i tern. Alt dette blev gjort om formiddagen, og kogt godt ud, og afkølet, hvor kagen først blev bagt om aftenen.

Grøden kan laves alt efter hvor meget frugt mad har, og hvor sød man synes den skal være. Jeg valgte at bruge lidt vaniljesukker, men almindelig sukker, eller rørsukker kan også bruges. Jeg valgte ikke at søde grøden for meget, da jeg vidste at den skulle i en lidt sød kagedej.

Blomme-æblegrød:
4 blommer
3 æbler
2 tsk. vaniljesukker

Blommer og æbler skæres i tern, og koges med en lille smule vand i bunden, så gryden ikke koger tør. Men kom ikke for meget vand i, da sukkeret og frugten danner meget vand. Vaniljesukker tilsættes og smages til til sidst.
Jeg valgte ikke at lade æblerne koge helt ud, da de skulle i kagen senere. Men hvis man vil have en grød uden frugtstykker, kan man evt. blende grøden med en stavblender.



Blomme-æblekage:
150 g margarine
150 g sukker
3 æg
150 g mel

Margarinen piskes sammen med sukker med en el-pisker. Æggene tilsættes et ad gangen, hvor der piskes ca. 1 minut efter hvert æg. Tilsæt melet og pisk igen.

Dejen hældes i en sandkageform tilsat bagepapir. Jeg valgte at tilsætte lidt af dejen i bunden, for derefter at tilsætte noget frugtgrød, og så dej igen. Husk ikke at fyld formen mere end 3/4. Normalt bliver en kage med frugt i mere blød og vandet, så tilsæt ikke for meget frugt.
Kagen bages ved 175 grader i 1 time. Tjek med en kødnål når timen er gået. Hænger der dej på kødnålen, er kagen ikke færdig. Kagen afkøles.

Mængden af dej passer til én sandkageform. Men mængden af frugtgrød passer til lidt mere end to kager, men kagerne er hurtig spist, så jeg valgte at lave to kager. Alligevel blev der lidt frugtgrød tilbage, som kan spises til morgenmad på en portion havregrød. Eller frugtgrød med mælk.



Jeg valgte at piske noget flødeskum, og tilsatte noget af frugtgrøden i skummet, så den blev flot lyserød. Kagen, frugten og flødeskummet gav et godt match, som jeg bestemt kan anbefale. Jeg håber, at I er blevet inspireret af ugens opskrift, selvom det blev lidt usundt. Husk at forkæl dig selv und dig lidt nydelse i hverdagen. Velbekomme.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...