Gå videre til hovedindholdet

"Der sker noget med salmer, når man skifter melodi" - Erik Norman Svendsen

Jeg var i går til et yderst dejlig foredrag med tidligere biskop i Københavns Stift og kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen. Kirkehøjskolen i Næstved havde fået et foredrag i stand med den populære mand, og salen var fyldt, da vi alle skulle høre foredraget "Mit liv med sange og salmer".

Erik Norman Svendsen er nok mest kendt som kongelig konfessionarius fra 2008-2018, og det vil sige, at det er ham som er præst for den kongelige familie. Det er ham som døber, konfirmerer, vier og begraver den kongelige familie. Men han har også været biskop i Københavns Stift fra 1992-2009, har skrevet bøger om salmer og samledigtere, bl.a. Thomas Kingo, og han har været formand for salmebogskommissionen fra 1993-2002.

Erik Norman Svendsen er en meget intelligent mand, som ikke behøvede manuskript til hans foredrag, som bare flød fra det ene emne til det næste. Og selvom foredraget hed "Mit liv med sange og salmer", var han også god til at komme anekdoter med ind i handlingen, både fra hans skolegang men også med historier fra hans kongelige virke som konfessionarius, også med sjove bemærkninger som Dronning Margrethe har givet ham i løbet af hans virke.

Til foredraget fik vi sunget seks sange eller salmer, som alle står både i Den Danske Salmebog samt i Højskolesangbogen. Og på det spørgsmål som så kom op, da alle salmerne samtidigt også står i Højeskolesangbogen, hvad er der så forskel på en salme og en sang? Det elegante svar var: "En salme er en sang, der handler om Gud".

Norman Svendsens intelligens fik vi at føle på, da han ved alle de salmer der blev talt om, kunne versene udenad, han kunne også de forskellige melodier, som man kan synge til mange af salmerne. Også ved folks spørgsmål om en bestemt salmedigters arbejde, kom alle salmerne bare ud af ærmet. Virkelig flot.

Norman Svenden fik fortalt hans historier, om at han første gang kom i kontakt med sange og salmer i skolen, da de hver morgen sang morgensang. Og om hvordan han i 3. klasse skrev et vers fra "Se, hvor nu Jesus træder" i pigernes poesibøger.
"Se, hvor nu Jesus træder
hen til den morderstad,
enddog man ham bereder
så grumt et blodebad"

Efter oplæsningen af verset var folks reaktion fyldt med latter. Tænk, at man som barn i 3. klasse havde fået smag for sådan et voldsomt vers. Og ved dette oplæste vers, var det også nemt at forstå at Erik Norman Svendsen, selvom han er lærd, også har humoren med til hans foredrag, men også i livet.

Foredraget kom ind på mange emner om de berømte salmedigtere; Grundtvig, Brorson, Kingo samt Ingemann. Og et af spørgsmålene fra salen var om de nye salmedigtere, som løbende skriver nye salmer, kan komme på niveau med de afdøde, var Erik Norman Svendsens svar: "Jeg ved det ikke. Tiden er en smagsdommer. Så vi må vente og se".

Danmark er berømt for vores sang. Vi synger næsten altid sammen. Både til bryllupper, sølv og guld. Vi synger også tit til sammenkomster, i foreninger osv. Og vi skriver endda også sange selv. Til foredraget blev der som sagt også sunget, og den sidste sang var "Nu falmer skoven". Og det var bestemt en smuk sang at slutte foredraget af med. For handlingen i denne sang kom jo netop til udtryk, da vi forlod forsamlingen, og skulle ud i den smukke efterårsnatur. Jeg vil anbefale, at man tager til arrangementer med Erik Norman Svendsen, hvis man finder ham rundt om i landet. Jeg er ihvertfald gået derfra fyldt med lærdom og gode oplevelser.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...