Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af "Men så døde mormor"

 

Reklame / anmelder-eksemplar:
Bog: "Men så døde mormor", skrevet af Louise Winther, forlaget Forfatterskabet.dk
 
Jeg har fået tilsendt bogen "Men så døde mormor" af forlaget Forfatterskabet, som jeg nu har læst og vil skrive en anmeldelse om den. Bogen er udkommet i denne måned i år (januar 2021), og er dermed den første bog, jeg har læst i år.
 
Hvis jeg skal begynde med, hvad jeg synes om den, så er det den bedste bog, jeg har læst ... Jeg var ved at skrive i år, men da året lige er begyndt, er det en forkert formulering. Dette er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Og hvorfor synes jeg det? Det gør jeg, da den rammer spot on. Forfatteren Louise Winther tager os, som læsere, helt ind under huden. Vi hører om hendes liv, hendes familie, og problemerne i begge dele. Louise Winther forstår virkelig at skrive, så jeg så handlingen som en film inde i mit hoved, og det er normalt svært for mig at opleve.
 
Bogen handler om Louise selv, og hvordan man følger hende gennem barndommen og teenagelivet, hvordan man kan mangle kærlighed gennem barndommen, og hvis denne totale kærlighed mangler, hvordan det kan påvirke ens voksenliv, og følelserne til andre mennesker.
 
Louise som blev døbt Susanne, fortæller om hendes opvækst i 1970'erne i Provinsen, i en almindelig familie, med mor, far og lillesøster. Men hvorfor kan en almindelig og velfungerende familie alligevel skabe problemer, så Susanne og senere Louise i flere år må gå til psykolog. Bogen handler om familielivet, og hvordan Louises mormor dør, og hvordan hun mister en del af sig selv. Hos psykologen lærer hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at vise og lære hende.

"Men så døde mormor" er en dramatisk hverdagsroman, som jeg virkelig kan anbefale andre at læse. Jeg har ikke gået så meget i dybden med handlingen her i anmeldelsen, da jeg synes, at man virkelig selv skal læse den, og forstå den ud fra Louises liv. Der er så mange detaljer i bogen, som jeg selv kan relatere til, og kan sætte mig ind i de problemer som Louise havde gennem sit liv. Bogens 333 sider er relativt hurtigt læst, da bogen er skrevet meget gribende og letlæseligt.


Hvis du er interesseret i at læse mere om bogen, kan du klikke HER

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...
Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...