Godt Nytår

Jeg vil begynde dette blogindlæg med at ønske jer alle et godt nytår. Dette bliver årets første indlæg, og i år synes jeg, at det er lidt underligt at sige/skrive. Jeg glæder mig hvert år, til et nyt år begynder, for det er ligesom at begynde forfra, og et forsøg på at kigge på sit liv, og se om man vil gøre noget om.

Nytårsforsætter har jeg det lidt svært ved, for mange kæmper kun de første par uger, og så bliver det svært at holde motivationen oppe. Men jeg kan sagtens forstå, at man vil bruge det nye år på at lave ændringer. Men jeg er ret god til at holde de ting, jeg sætter mig for, fordi jeg tænker over, hvad som kan motivere mig til at holde en ændring.

Blandt andet den ting som jeg har sat mig for i år. Nemlig at huske at følge de ting til dørs som jeg sætter mig for. Jeg er nemlig for god til at skubbe de ting, jeg gerne vil. Blandt andet at se en tv-udsendelse, høre en podcast eller læse en bestemt bog. Så siger jeg til mig selv, "Ej ja, den udsendelse skal jeg også have set", og så sker der ikke mere, fordi den ligger jo på et bestemt medie noget tid endnu. Men så glemmer jeg det, og pludselig er udsendelsen slettet.

Derfor har jeg sat mig for, at jeg de første par dage/uger hver dag vil gå en tur, hvor jeg høre en podcast-serie, som jeg længe gerne ville høre til ende, nemlig udsendelsen "Mellem ørerne" med Cecilie Frøkjær, som er en bogpodcast, som sætter fokus på de nyeste bøger på markedet, og en god snak med forfatterne.

I dag den 1. januar begyndte jeg så at gå, og det er ikke første gang, at jeg går den 1. januar, for det er nemlig en tradition herhjemme at komme ud og gå 1. januar. Og det er ikke fordi, at vi skal starte med at motionere, men det er fordi vi gerne ville ud at se, hvor meget brugt fyrværkeri, som ligger rundt omkring. Det var den måde min mor fik mig som barn lidt ud og gå, og det virkede, og virker stadig i dag. I dag besluttede jeg at gå selv, og starte med at høre denne podcast-serie.

Jeg skal tænke over, hvad som er realistisk, og for mig er det ikke at gå et bestemt antal skridt eller tid/antal kilometer, men det vil virke at sige til mig selv, at jeg skal gå den tid en podcast varer. Normalt varer denne type podcast ikke mere end ca. 40 minutter, men den første som jeg begyndte på i dag varede, 1 time og 4 minutter, og så måtte jeg jo gå 1 time og 4 minutter.

Første afsnit af "Mellem ørerne" var temaet "Gå dig glad", og det kunne da ikke passe bedre på en 1. januar. Der var tre gæster i Podcasten nemlig Gitte Holtze, som har skrevet bogen "Jeg lever", som gik 4000 km gennem USA. Overlæge Bente Klarlund fortalte om hvordan hun som 40-årig begyndte at gå hver dag. Og til sidst kom Tyge Brink med boganbefalinger på bøger som handlede om emnet. Hvis man savner at høre podcast, og holder af bøger, så kan jeg bestemt anbefale at høre serien.

Jeg vender stærkt tilbage en af de nærmeste dage, hvor jeg vil se tilbage på julen, og fortælle om en julekalender, jeg havde sidste år, og som jeg vil fortælle lidt nærmere om.