At åbne op for nye budskaber 

Som jeg beskrev i nytårsindlægget, var min plan i det nye år, at huske at gøre de ting som jeg gerne ville. Derfor har jeg været i gang med at høre nogle podcasts, og er startet på nye serier, og film som jeg længe gerne har ville se og høre til ende.

Selvom man måske ikke synes om emnet, er jeg ret god til at få hørt og set programmer som handler om noget, jeg normalt ikke ville synes om, eller måske havde interesse for. Det vigtigste er at være åben over for emnet, og det er tit at jeg finder andre budskaber i programmerne end det største budskab. Jeg skal her komme med et eksempel:

I går formiddags fik jeg sat mig ned for at høre podcasten "Hvordan lever man med sorgen over at have mistet et barn?", som handler om sjælesorg, og er udgivet af Folkekirken. Selvom emnet at miste et barn ikke er noget, jeg 100 % kan sætte mig ind i, fik jeg stor forståelse for emnet, og selvom podcasten er udgivet af Folkekirken skal man ikke være religions forskrækket over at høre den, for jeg fik så meget ud af at høre udsendelsen.

Podcasten satte gang i mange emner, blandt andet - magtesløshed og utilstrækkelighed. To emner som ikke kun kan sættes i forbindelse med at miste et barn. Men mange føler det nok også i dagligdagen, selvfølgelig på et andet niveau, når de ting vi sætter os i hovedet, ikke kan fuldføres, og det kommer til at gå ud over dem vi holder af.

Et andet emne som podcasten kom ind på var ensomhed, og jeg fik noteret citatet: "Ensomhed betyder at det jeg har, ikke opfylder savnet, af det jeg længes efter". Og det citat kan man sagtens sætte sig ind i, i sådan et savn, og derudover kan vi også sætte os ind i emnet i disse corona-tider.

Podcasten "Hvordan lever man med sorgen over at have mistet et barn" handler om Mads, som har mistet sin 15-årige datter efter kort tids sygdom. Han taler i udsendelsen med Christian Busch, som er ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet.

Et sidste budskab, som jeg vil komme ind på er, det at miste. Vi har næsten alle sammen prøvet at miste en eller flere, som vi holder af. Og jeg synes, at det var interessant, hvordan faren Mads og hospitalspræsten Christian Busch taler om ordet at miste, og det at sørge skal være mere tilladt. Førhen sagde man "Nu gælder det om at sige farvel, komme videre, give slip og komme videre", hvor det mere er blevet tilladt nu at sige "Man skal sige farvel, give slip og holde fast". Det at holde fast i sorgen og tænke på den afdøde som stadig et medlem af familien/vennekredsen, som man har mistet. Hospitalspræsten Christian Busch fortæller at det engelske ord Remember (eller udtalt som re-member) er det perfekte udtryk, i stedet for vores danske ord som at huske, minde, erindre. Re-member er at genindsætte som medlem (i en fortælling). Altså at den afdøde ikke er der fysisk, men at vi stadig skal tænke på det vi har oplevet, sammen med personen.

Jeg kan virkelig anbefale, at man hører podcasten, da den gav en masser emner og budskaber til eftertanke. Jeg fandt podcasten på "Podcast-app'en", hvor I sikkert også kan finde den, hvis den har vækket interesse. Jeg skal snart i gang med de andre udsendelser, som også ligger inde i mappen "Sjælesorg" i app'en.