Gå videre til hovedindholdet

Hvorfor går vi i kirke?

Når man har meget at se til, så sker det nemt, at man glemmer ting. Det er vigtigt at prioritere ens tid, så man sørger for at huske på, hvad som er vigtigst for én. Hvad vil jeg så sige med det? Jo, jeg var faktisk ved at glemme at skrive dette blogindlæg, og måtte smide alt hvad jeg havde i hænderne, for at få skrevet “Ugens Oplevelser”, for hvis man vil starte en tradition, så er det vigtigt at holde fast ved den. 

Sidste uge har faktisk været travl, hvad angår oplevelser for mig. I alt har jeg været til to arrangementer, som jeg deltog i, som lyttende deltager. 

Torsdag var det igen tid til et foredrag i Kirkehøjskolen, Næstved. Denne gang var det Ulla Morre Bidstrup, som er Uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, præst og ph.d. i praktisk teologi, som holdt foredraget “Hvorfor går vi i kirke?” Et foredrag, som jeg havde set meget frem til. Normalt tager jeg rigtig mange noter til de foredrag, som jeg deltager i, specielt Kirkehøjskolens foredrag. Men til dette foredrag fik jeg ikke skrevet så meget. Emnet var spændende nok, men det var som om, at nogle ting bare satte sig i hovedet uden noter, og andet ikke gjorde. Jeg har faktisk først nu fundet ud af, at jeg havde brug for at tænke lidt over foredraget de næste dage, før alt fik sat sig. Det har jeg aldrig prøvet før, men det var spændende at høre om, hvordan vi som kirkegængere kan sættes i bokse ud fra, hvor tit vi kommer i kirken,
Og hvad vi egentlig synes om en traditionel gudstjeneste, og om den må ændres i, og hvem som ønsker en mere moderne gudstjeneste. 


Det andet arrangement, som jeg deltog i, var den månedlige Rytmiske Gudstjeneste i Skt. Jørgens Kirke i Næstved. Denne gang havde organisten Martin Valsted inviteret saxofonisten Thomas Edinger i kirken. Der bliver som altid, både spillet musik, som man som deltager lytter til, men der blev også spillet musik til de udvalgte fællessange. Hvis man ikke rigtig kender navnet Thomas Edinger, så er det faktisk ham som spiller saxofon i orkesteret The Antonelli Orchestra, og er også dem, som spiller til ‘Vild med dans’. Det var som altid en dejlig oplevelse, at man kan få en mere moderne gudstjeneste én gang om måneden. 


Jeg kom til at tænke på, at disse to oplevelser eller arrangementer faktisk kan drive paralleller til, hvad jeg som kirkegænger bedst kan lide. Er jeg mest til den traditionelle højmesse søndag formiddag, eller er jeg helt modsat, hvor det ikke kan blive moderne nok med Gospel sang osv.?

Jeg er på dette område meget traditionel, og elsker faktisk den gammeldags højmesse med de “gode gamle” salmer. Fornyelse i kirken er for mig svært at vende sig til. Men jeg må indrømme, at jeg er vild med nye tiltag til kirken, som kan drive en anden slags kirkegængere dertil, og derfor holder jeg også af én gang om måneden at kunne nyde en anderledes gudstjeneste, som den Rytmiske Gudstjeneste i Skt. Jørgens Kirke jo er. Jeg kan bestemt anbefale, at man deltager i en anden type arrangementer, om enten det er i kirken eller andre steder i landet. For jeg bliver næsten altid positivt overrasket over de nye tiltag, så det er bare at springe ud i det!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den forstenede greve Reklame/Anmeldereksemplar - Jeg har fået bogen "Den forstenede greve" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af de to ejere af forlaget nemlig, tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose. Bogen "Den forstenede greve" er en sammensat bog af 15 noveller, som selvom hver novelle er en historie for sig, bliver kædet sammen til en samlet fortælling. Selve historien handler om en journalist, som bliver kontaktet angående en historie. Det eneste som er noteret er en adresse. Mystikken er der, for hvilken historie er der tale om? Journalisten møder greven, som har tiden imod sig. Grevens krop bliver mere og mere forstenet for hvert minut der går. Det er ikke bare én historie, som skal fortælles, men flere. En historie for hver novelle. Har journalisten nok papir med på sin blok, og har han nok bånd på sin diktafon? Og hvad med greven, når han at få fortalt alle de planlagte historier inden tiden er forbi? Som tidligere
I sorgens hus Reklame - Jeg har fået bogen “I sorgens hus” tilsendt til anmeldelse af forfatter Louise Winther. Bogen er udgivet gennem forlaget Forfatterskabet . Jeg bliver altid så glad og overrasket over at blive tilbudt bøger til anmeldelse, for udover at jeg elsker at læse, så elsker jeg også at give mine holdninger videre, både her på bloggen, men også på mine sociale medier. Bogen “I sorgens hus” er en samling af digte som Louise har skrevet til hendes mor, som hun mistede sidste år (2023).  Digtene bærer præg af selvfølgelig sorg, men også savn, og de ord som vi kan relatere til ved sorg og savn beskriver Louise så poetisk. Vi kan alle relatere til sorgen, også selvom vi måske ikke har mistet vores mor. Det er ikke første gang Louise Winther skriver om sorg. Hun har tidligere udgivet to bøger om sorg, og det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther. Digtene handler alle om savn og sorg, som tidligere beskrevet, men vores mor kan betyde så mege
Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt. "Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk . Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.  Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis ma