Gå videre til hovedindholdet

På besøg i Sct. Mortens Kirke

Sct. Mortens Kirke, Næstved (Foto: Annemette Caspersen (C))

En af de kirker jeg besøger hyppigst er Sct. Mortens Kirke i Næstved. Her kommer jeg til gudstjenesterne, besøger ved arrangementer, men jeg kommer også i kirken midt på dagen, når jeg har brug for at tænke over visse ting. Og det giver bestemt en særlig ro i mit sind efter et besøg i kirken.

Da jeg holder af at komme i kirken, har jeg valgt at dette blog indlæg skal handle om Sct. Mortens Kirke, så i som læsere kan komme en tur med indenfor, og se de smukke detaljer, som findes i kirken.

Det øverste billede er taget fra Jernbanegade-området, hvor man ser hovedindgangen til kirken. Og som det ses er flaget oppe, billedet blev nemlig taget på Dronning Margrethes 78 års fødselsdag, hvor diverse busser og andre statslige bygninger flager.

Sct. Mortens Kirke ligger midt i Næstved by, og er den ene af to bykirker. Sct. Mortens blev bygget i 1200-tallet. I denne tid var der mange byggeopgaver i gang, nemlig fik Sct. Peders Kirke i Næstved sin kirkebygning, og Roskilde Domkirke blev også bygget i denne periode. 

Den Hellige Morten
Kirken er opkaldt efter Sankt Martin af Tours, eller Sankt Morten. Det er samme helgen, som vi fejrer hvert år ved Mortens aften, hvor vi spiser and. Denne historie har jeg fortalt før, på et andet blog indlæg, men ganske kort handler det om at Martin ikke vil udnævnes til biskop, og derfor gemmer sig ved gæssene. Gæssene skræpper op, og Martin bliver derfor opdaget. 
Der er også et portræt af Sankt Martin på en af kirkens hvælvinger, og også på en af de få kalkmalerier der er i kirken. Her er Sankt Martin på hest, og bygger på en anden fortælling hvor Martin skærer et stykket af sin kappe for at give det til en fattig tigger.

Noget af det Sct. Mortens Kirke er kendt for er den store altertavle og prædikestol, som er udskåret i træ, af Abel Schrøder den yngre. Altertavlen blev færdiggjort i 1667. Han er kendt, ligesom sin far, at lave træarbejde på mange prædikestole og altertavler i over 40 år. Han er også kendt for sit store arbejde i tre andre landsbykirker, nemlig altertavlerne i Vordingborg, Præstø og Holmens Kirke. 

Altertavlen blev tilpasset efter størrelsen på koret. Det vil sige at koret i Sct. Mortens kirke er smallere end andre kirker, og derfor passer altertavlen perfekt til størrelsen. Altertavlen er ca. 6 meter høj og er opdelt i de vigtige tekster i Biblen. Nemlig nadver, altså Jesus sidste måltid, hvor Jesus sidder ved bordet med hans disciple. Fodvask ritualet, hvor Jesus og Peter vasker disciplenes fødder, og til sidst lidelseshistorien, hvor gangen til Golgatha vises, og slutningsvis hvor Jesus hænger på korset.

Sct. Mortens Kirkes alter (Foto: Annemette Caspersen (C))
Sct. Mortens Kirkes alter (Foto: Annemette Caspersen (C))

Man kan bruge lang tid på at beundre både altertavle og prædikestol, hvor der findes rigtig mange små detaljer. 

Historien om kirken samt detaljerne er bestemt et besøg værd, og da kirken ligger midt i byen, kan man efter kirkebesøget besøge Næstved by.
Sct. Mortens Kirke, vist fra Østergade-siden. (Foto: Annemette Caspersen (C)).

Sct. Mortens Kirkes orgel (Foto: Annemette Caspersen (C))
Sct. Mortens Kirkes prædikestol (Foto: Annemette Caspersen (C))
   



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den forstenede greve Reklame/Anmeldereksemplar - Jeg har fået bogen "Den forstenede greve" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af de to ejere af forlaget nemlig, tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose. Bogen "Den forstenede greve" er en sammensat bog af 15 noveller, som selvom hver novelle er en historie for sig, bliver kædet sammen til en samlet fortælling. Selve historien handler om en journalist, som bliver kontaktet angående en historie. Det eneste som er noteret er en adresse. Mystikken er der, for hvilken historie er der tale om? Journalisten møder greven, som har tiden imod sig. Grevens krop bliver mere og mere forstenet for hvert minut der går. Det er ikke bare én historie, som skal fortælles, men flere. En historie for hver novelle. Har journalisten nok papir med på sin blok, og har han nok bånd på sin diktafon? Og hvad med greven, når han at få fortalt alle de planlagte historier inden tiden er forbi? Som tidligere
I sorgens hus Reklame - Jeg har fået bogen “I sorgens hus” tilsendt til anmeldelse af forfatter Louise Winther. Bogen er udgivet gennem forlaget Forfatterskabet . Jeg bliver altid så glad og overrasket over at blive tilbudt bøger til anmeldelse, for udover at jeg elsker at læse, så elsker jeg også at give mine holdninger videre, både her på bloggen, men også på mine sociale medier. Bogen “I sorgens hus” er en samling af digte som Louise har skrevet til hendes mor, som hun mistede sidste år (2023).  Digtene bærer præg af selvfølgelig sorg, men også savn, og de ord som vi kan relatere til ved sorg og savn beskriver Louise så poetisk. Vi kan alle relatere til sorgen, også selvom vi måske ikke har mistet vores mor. Det er ikke første gang Louise Winther skriver om sorg. Hun har tidligere udgivet to bøger om sorg, og det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther. Digtene handler alle om savn og sorg, som tidligere beskrevet, men vores mor kan betyde så mege
Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt. "Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk . Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.  Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis ma