Gåsefar
En fortælling, om at være far til syv livlige gæslinger.
Jeg har for et stykke tid siden, fået læst bogen "Gåsefar", som er en personlig fortælling, om hvordan det er at være gåsefar til syv livlige gæslinger. Ideen med dette var at Michael Quetting ved hans arbejde på Max Planck Instituttet skulle undersøge luftstrømningerne i atmosfæren, ved at følge gæssene i luften.
Michael Quetting har i et år fulgt, først æggene, som så senere blev udruget til gæslinger. Selve udrugningen var ikke 'bare' at gøre, det krævede en speciel maskine, og de bestemte temperaturer. En ting som en almindelig gås ikke tænker over, for sådan er verden nu engang skabt.
Og hvordan kan man være en menneskefar til et dyr? Spørgsmålene var mange for Michael Quettings side. Hvordan lærer man gæslinger at spise? Og hvordan lærer man dem at svømme og flyve? Disse spørgsmål fik han selvfølgelig besvarer hen af vejen. Men der var bestemt nogle bekymringer bag. For at være menneske og skulle opdrage gæs er ikke lige til, og er vist heller ikke prøvet før.
I bogen følger man Michael fra dag et, hvor han sidder og holder øje med æggene. Vi følger ham når han tager den første udklækkede gæsling under trøjen, for at den skal kunne mærke hud mod hud, hvordan Michael bliver bidt i, og skidt på. For sådan gør små gæslinger. Vi følger turene i campingvognen, hvor de i denne tid bor, og turene til søen.
Michael får navngivet de 7 gæslinger, og det er sjovt at høre, hvorfor han lige netop vælger navnene, som så må ændres lidt senere, da kønnene ikke er helt, som han havde regnet med.
Da gæssene er ved at være store, skal de til at læse at flyve sammen med det lille fly som Michael styrer, men det er ikke så let som det lyder, hvor Michael flere gange må aflyse flyveturene, da gæssene er for stædige.
Da jeg første gang hørte om bogen, kom jeg til at tænke på en tv-dokumentar, som jeg havde set. Det var en østrigsk forsker, som skulle undersøge, hvordan man kunne få ibisser til at flyve på træk, fra New Zealand til Europa. I Europa er ibissen nemlig en uddød fugl. I denne dokumentar lærte man også hvordan fuglene blev fodret, passet på, hvordan de lærte at flyve efter en helikopter. Det var en spændende dokumentar!
Jeg vil anbefale jer at læse bogen "Gåsefar", for både at få gode oplever ved den personlige fortælling, samt at finde ud af om alle gæssene klare turen, og om turen overhoved bliver til noget. Bogen er fyldt med nem læsning, samt søde billeder i midten af bogen, så man kan se og forstå overgangen fra æg til gæsling og tilsidst gås eller gase.
I bogen følger man Michael fra dag et, hvor han sidder og holder øje med æggene. Vi følger ham når han tager den første udklækkede gæsling under trøjen, for at den skal kunne mærke hud mod hud, hvordan Michael bliver bidt i, og skidt på. For sådan gør små gæslinger. Vi følger turene i campingvognen, hvor de i denne tid bor, og turene til søen.
Michael får navngivet de 7 gæslinger, og det er sjovt at høre, hvorfor han lige netop vælger navnene, som så må ændres lidt senere, da kønnene ikke er helt, som han havde regnet med.
Da gæssene er ved at være store, skal de til at læse at flyve sammen med det lille fly som Michael styrer, men det er ikke så let som det lyder, hvor Michael flere gange må aflyse flyveturene, da gæssene er for stædige.
Da jeg første gang hørte om bogen, kom jeg til at tænke på en tv-dokumentar, som jeg havde set. Det var en østrigsk forsker, som skulle undersøge, hvordan man kunne få ibisser til at flyve på træk, fra New Zealand til Europa. I Europa er ibissen nemlig en uddød fugl. I denne dokumentar lærte man også hvordan fuglene blev fodret, passet på, hvordan de lærte at flyve efter en helikopter. Det var en spændende dokumentar!
Jeg vil anbefale jer at læse bogen "Gåsefar", for både at få gode oplever ved den personlige fortælling, samt at finde ud af om alle gæssene klare turen, og om turen overhoved bliver til noget. Bogen er fyldt med nem læsning, samt søde billeder i midten af bogen, så man kan se og forstå overgangen fra æg til gæsling og tilsidst gås eller gase.
Kommentarer
Send en kommentar