Hvorfor hader han dig, mor?
Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle læse den bog, som jeg vil skrive om her, da jeg havde lidt blandede følelser om emnet inden. Men da jeg læste titlen på bogen, måtte jeg bare læse den.
Den tidligere politiker Özlem Cekic har skrevet bogen "Hvorfor hader han dig, mor?" Og som sagt siger titlen bare alt, og man forstår at Özlem er et menneske som os alle.
Bogen handler om demokrati, fremmedhad og hvordan Özlem forsøger at klare store emner som terror, krig og flygtningsstrømme via dialog. Bogen starter med det store problem med fremmedhad, hvor folk skriver racistiske beskeder til Özlem, folk som hun slet ikke kender. Disse mennesker beslutter hun at mødes med, selvom mange fraråder hende at gøre det. Men via disse samtaler prøver hun at få folk til at forstå, at selvom vi har en bestemt hudfarve eller hårfarve, er vi ikke alle ens, og derfor skal vi alle ikke generaliseres. Jeg fik virkelig en øjenåbner for hvor hårde, feje og dømmende mennesker kan være, især når man gemmer sig bag en skærm.
De næste kapitler handler om ekstrem-religiøse, hvor Özlem møder en salafist, og senere en indre missionsk præst. Og selvom de er meget forskellige, pointere Özlem hvordan de alligevel har nogle synspunkter og holdninger som er ens, hvilket er tankevækkende.
Özlem besøger også Israel og Palæstina, og mødes med folk og foretalere fra begge lande. Og selvom bogen handler om hvordan Özlem vil få problemer til at blive løst via dialog, er Israel-Palæstina-Konflikten meget svær at kunne løse via dialog.
Selvom konflikter tager tid at få løst, er der også historier fra bogen "Hvorfor hader han dig, mor?" som bliver løst, og historier som er solstråle historier.
Bogen er meget godt skrevet, og det er længe siden, at jeg har læst en så velformuleret bog. Der er en rød tråd gennem hele bogen, og emnerne er ikke kastet ind i bogen, men hver emne overtager det næste, og det gør det nemmere at huske, hvad de forskellige kapitler handler om. Jeg kan bestemt anbefale, at man læser bogen, også selvom man ikke deler religiøs eller politisk holdning med hende. Bogen er skrevet med meget neutrale holdninger, og giver bare et helheds billede over Özlems liv og hvad der sker omkring hende. De billeder, som er med i bogen passer perfekt. De er nemlig taget på en anonym måde, men beskriver menneskene på billederne perfekt alligevel.

Absolut en mindeværdig bog for mig, især med "Brobyggerens ti bud", som bogen slutter med. Disse ti bud vil jeg slutte dette indlæg med, så kan I selv anskaffe jer bogen, for at kunne få en bedre beskrivelse af hvert emne.
"Brobyggerens ti bud:
* Tal pænt
* Ros den anden
* Anerkend følelser
* Find fælles udgangspunkt
* Se mennesket
* Lyt, og søg et fælles sprog
* Spis sammen
* Grin sammen
* Bevar håbet
* Venskab er en vaccine".
Kommentarer
Send en kommentar