Gå videre til hovedindholdet

Forkælelses pakke fra oktober

Jeg har i en del år efterhånden abonneret på den månedlige boks fra Goodiebox. Det betyder, at der hver måned kommer en pakke med posten fyldt med de lækreste hudprodukter. Det er altid forskelligt hvad der er i æsken, da det kan være lige fra sæbe, make up, cremer og hårbørster.

I starten, da jeg modtog boksene, var de lavet som en helt almindelig boks, men de seneste par måneder har boksen var udformet, så æsken får en skuffe, hvilket er super godt. Man kan jo sætte de forskellige bokse sammen, og få en lille kommode ud af det. På den måde bliver boksene genbrugt, og jeg har endda set, at andre dekorerer boksene på deres egen måde, så de passer ind i deres indretning. Det synes jeg dog ikke er nødvendigt, da hver boks har deres egen farve, det vil sige at ingen bokse er ens, hvilket bliver kreativt.

Oktober boksen var anderledes end de andre, den var nemlig lyserød. Skuffen var sort, med en skrift hvor der står "Girlboss". Denne boks er nemlig en hyldest til alle kvinder. Vi kvinder er nemlig fantastiske. Produkterne bag de forskellige brands i denne boks er alle grundlagt af kvinder. Så på den måde bliver det også en hyldest til dem, og derfor skriften "Girlboss".

Mit månedlige abonnement koster hver måned 169 kroner, og det er inklusiv fragt. Der er altid en meget højere værdi af produkterne i boksene. I denne boks er der for en værdi af mere end 469 kroner. Der er 5 produkter i, i denne måned, hvor de 4 af dem er i fuld størrelse.

Jeg vil her fortælle hvad der er har været i denne måneds boks, så kan I evt. få inspiration over de forskellige produkter, eller måske kigge nærmere på selve Goodiebox-konceptet.

Oktober måneds boks:
* Alt i en creme fra Pudderdåserne
* Dragon's Blood Essence Mist fra Rodial
* Hand Mask Gloves fra Masque Me Up
* Sea Buckthorn Eye Cream fra Ilse Jacobsen
* Shadow fra Tromborg


Alt i en creme fra Pudderdåserne er som navnet lyder, en alt i en creme. Det vil sige, at cremen kan bruges både i ansigtet samt på kroppen. Bag brandet Pudderdåserne står Helena og Katja, som har udviklet mærket, og en skønhedsblog siden 2010. Denne creme indeholder sheasmør, der plejer huden, og SyriCalm der beskytter og beroligere. Jeg har kun prøvet cremen på ikke-ødelagt hud, og der virker den ganske fint, ligesom en anden creme. Men jeg skal bestemt prøve den på mine hænder, når de bliver skadet af vinterkulden, som altid sker. Cremen fås i 30 ml og har en værdi på 65 kroner. Og et ekstra plus er at den er parfumefri.

Dragon's Blood Essence Mist fra Rodial. Dette produkt virker som en primer, toner og serum i et og samme produkt. Den er lavet så man sprøjter den på huden i ansigtet, og så kan man smørre den mere ud. Produktet indeholder hyaluronsyre, som gør huden blød, og man bruger den inden sin ansigtscreme. Firmaet Rodial blev startet i 1999 af Maria Hatzistefanis, og har hjulpet med kvinders hudproblemer verden over. Min fornemmelse for produktet er ganske positivt. Jeg har ikke de store hudproblemer, med min tørhed i huden bliver lidt forbedret, og man får lidt en anden glød. Denne er en ikke i fuldstørrelse. I denne måneds boks er indholdet 30 ml, men man kan købe produktet i butikkerne på 100 ml. for 395 kroner. Jeg har brugt den en del gange, og det svinder næsten ikke i flasken, så der er til rigtig lang tid i bare den 30 ml. som jeg har.

Hand Mask Gloves fra Masque Me Up, er som navnet antyder håndmasker, det vil sige handsker som indeholder gode olier, som giver hænderne blødhed. En rigtig god ting, her i den kolde tid, hvor hænderne som sagt ofte blive ødelagte. Inde i pakken lå to handsker, en til hver hånd, som man river fra hinanden. På den måde siver de gode olier ikke ud i pakken. De sidder på hænderne i ca. 20 minutter, og dette produkt giver gode dufte til huden, foruden at hænderne bliver bløde. Mine hænder kom til at dufte dejligt at roser, dog lidt synd at olierne hurtigt går af, når man løbende vasker hænder. Hvis man er vild med denne slags selvforkælelse, vil jeg anbefale at man bruger disse handsker tit. Sådan et par Hand Mask Gloves koster 49 kroner. De var rigtig nemme at bruge, men jeg vil nok bruge en god creme i stedet for, med mindre at man rigtig vil forkæle sig selv, f.eks. en aften.

Sea Buckthorn Eye Cream fra Ilse Jacobsen er en øjencreme med havtorn som regulere hudens fugtbalance og reducere hævede øjne. Som brandet siger, er produktet lavet af Ilse Jacobsen, som bl.a. er kendt for sine gummistøvler. Hun har nu lavet et hudbrand, som også er blevet en succes, og er nået ud til 25 lande. Jeg har dog været lidt skuffet over øjencremen, da jeg føler at mine øjne bliver mere hævede ved brug af produktet. Men hvis nogen har meget tør hud i øjenområdet, kan det være at de har større succes med denne end jeg følte. I cremen er der 15 ml, og den koster 195 kroner.

Shadow fra Tromborg er en øjenskygge, fra firmaet Tromborg, og har skønheden i højsædet. Jeg fik farven Autumn, som er en mørkebrun. Farven passer perfekt til årstiden, dog er den meget mørk til mig, når jeg har så lys hud, derfor putter jeg ikke meget på ad gangen. Jeg er meget tilfreds med denne øjenskygge, og man kan virkelig mærke at det er kvalitets make up, når øjenskyggen smøres på. Der skal næsten ikke bruges særlig meget før farven virkelig kan ses. Denne shadow koster 160 kroner.


Hver måned er der nye produkter i, og det skifter alt efter sæson, eller hvilke produkter som bliver frigivet. Der har været rigtig mange forskellige ting i de tidligere bokse, f.eks. cremer fra The Body Shop, hårkur, make up, serum, øjencremer, og dufte. Det passer perfekt til os kvinder, som gerne vil forkæle os selv. Vi tænker rigtig tit på mand og børn, som skal forkæles, og glemmer tit os selv. Denne boks kommer med posten hver måned, hos mig har jeg valgt at få boksen med DAO, det vil sige at pakken står hos mig tidlig på morgenen, og der er intet bedre end at opdage en morgenpakke fra Goodiebox.

Jeg vil anbefale at man kigger forbi Goodiebox's hjemmeside, https://www.goodiebox.dk/ , hvor der også findes en make up boks, som kommer hver tredje måned, og koster 99 kroner. Og man kan bestille hver boks for sig, hvis man ikke ønsker at binde sig hver måned.

Jeg håber, at I fik lidt inspiration med på vejen. November boksen er snart på vej, og jeg glæder mig allerede. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...