Gå videre til hovedindholdet

Tomatsuppe



Kulden er her, og derfor er det lækkert at lave retter, som giver varme, og smager dejligt. Jeg har længe gerne ville lave tomatsuppe, og har i sidste uge endeligt fået det gjort.

Denne opskrift er en relativ nem ret. Opskriften passer til en forret for 3-4 personer, eller en hovedret for 2 personer. Jeg er en person, som ikke skal have alt for meget tomatsuppe ad gangen, da det hurtigt kommer til at overtage. Så jeg lavede opskriften, og har frosset halvdelen af den ned, så er der en nem forret til en anden dag.
Det endte dog med, at jeg ikke fik frosset resten af suppen ned. De næste dage, efter jeg havde lavet suppen, fik jeg kogt spaghetti til min frokost og tilføjede suppen, og det var rigtig lækkert.

Hvis man ønsker at der skal mere fylde i suppen, kan man tilføje pasta eller suppehorn, eller kødboller. Husk bare på, at pasta eller kødboller skal koges eller opvarmes i en gryde for sig, da tomatsuppen jo skal blendes.

Tomatsuppe:
2 dåser flåede tomater
3 stilke bladselleri
1 stort løg
2 fed hvidløg
Vand
1 håndfuld frisk timian
1 håndfuld frisk basilikum
2 store gulerødder


Løg skæres i tern, og steges gyldne sammen med hvidløget i en stor gryde. Gulerødder skrælles, og både gulerødder og bladselleri skæres i små tern. Gulerod og bladselleri tilføjes i gryden og steger med i 5-10 minutter. De flåede tomater hældes i gryden, og hver dåse fyldes med koldt vand, og hældes i gryden. På den måde får man både vand i suppen, samtidig med at de sidste rester fra tomaterne kommer med i retten.
Timian og basilikum hakkes og kommes i retten, og suppen koges igennem i 30 minutter.
Tilsidst blendes suppen, alt efter om man ønsker den lidt rustik eller helt blendet.

Man kan tilføje kødboller eller suppehorn hvis man ønsker det. Ellers serveres suppen med brød eller fluté.

Velbekomme.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...