Gå videre til hovedindholdet

Boganmeldelse af Drengen der ville være poet

Reklame - Jeg har fået bogen "Drengen der ville være poet" til anmeldelse af forlaget Forfatterskabet.dk. Bogen er skrevet af forfatteren Poul Henning Nielsen. 

Bogen "Drengen der ville være poet" var blevet omtalt, som en komisk bog fyldt med humor, og jeg var derfor spændt på at læse den, for humor kan være så mange ting. Selvom de fleste mennesker siger, at de vægter humor højt hos andre mennesker, så synes jeg, at humor er et meget bredt begreb. Det er jo ikke alle former for humor, man synes er lige sjove, men det vigtigste er vel, at vi kan synes, at vores egne jokes er de sjoveste.

Tilbage til bogen "Drengen der ville være poet", så handler den om journalisten Sigurd Holm Hansen, som bliver sendt ud til et plejehjem kaldet 'Perleporten' fordi han skal interviewe Danmarks ældste mand, Emil Sortsyn. Emil Sortsyn fylder 114 år, men da Sigurd Holm Hansen ankommer til plejehjemmet, finder han ud af at Hr. Sortsyn er død. Hvordan klarer man at skrive en artikel om en afdød fødselar? Man får selvfølgelig kontakt med Sortsyns værelseskammerat Fritz Kridtpibe. Resten af bogen handler om hele Sortsyns liv fortalt af Kridtpibe, og vi kommer virkelig ud i nogle fantasifulde historier, hvor Kridtpibe virkelig har alle detaljer med.

Bogen var en interessant bog. En til tider sjov og medrivende bog, men også lidt en bog hvor man skulle holde godt fast, for at kunne følge med, for forfatteren og selvfølgelig Fritz Kridtpibe kastede virkelig en masse handling og historier op i luften, hvor de ikke altid blev grebet igen. Jeg må indrømme, at jeg har haft svært ved at holde fokus på bogen flere gange, og selvom bogen "kun" er på 212 sider, så var den for mig tung at komme igen.

Humoren er meget bred i bogen. Vi kommer både blandt almindelig direkte humor, overdrivelser, dobbelte betydninger og til tider også de mere moderne 'far jokes'. Jeg var rigtig godt underholdt af humoren, hvor jeg flere gange brød ud i latter, og andre gange tænkte "ha ha ha" fordi det var så langt ude, at det var sjovt. Det er klart, at man skal have en bred humor-skala for at kunne synes, at hele bogen er sjov. Jeg er også ret vild med navnene på de medvirkende i bogen, og man kan virkelig mærke forfatterens fantasi.

Forfatteren Poul Henning Nielsen har gjort romandebut med denne bog, og har ladet sig inspirere af Marx Brothers og Monty Python, og hvis man er til denne form for humor og satire, så er bogen "Drengen der ville være poet" bestemt en bog for dig. 

Jeg har haft mange blandede følelser med denne bog. Til tider var jeg slet ikke vild med den, og tænkte at den kun skulle have 1 stjerne, men andre steder trak humoren og fantasien den op igen, og jeg er nået frem til at bogen skal have 3 stjerner. Det er helt sikkert, at hvis man er ellevild med Marx Brothers og Monty Python, så vil bogen få flere stjerner, og det kunne måske være en oplagt julegave til manden i familien, da jeg tænker, at det er flest mænd, som er vilde med denne genre. Klik HER for at læse mere om bogen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...