Gå videre til hovedindholdet

Hvis man ikke selv har oplevet, kan man ikke formidle


Det er blevet tid til Ugens arrangementer over uge 40. Det har ikke været en stille uge hvad angår arrangementer. Men noget af ugen har også været selvvalgt for at give mere opmærksomhed til et godt formål. 

Jeg er blevet ret vild med at sætte gode madoplevelser ind, som jeg også har haft i ugen. Så I kan nok godt regne ud, at det også sker i denne uge. 

Torsdag i sidste uge (7. Oktober) var jeg til en af Kirkehøjskolen i Næstveds foredrag. Der er foredrag i Sct. Mortens Kirke hver 14. dag, og denne gang var det med tidligere Provst og kongelig konfessionarius, Erik Norman-Svendsen, som holdt foredraget “Kirken blandt søfolk og andet godtfolk i udlandet”. 

Jeg havde lidt blandede følelser inden foredraget, for selvom jeg ved, at Erik Norman-Svendsen er en god foredragsholder (jeg har hørt ham før), så kunne jeg ikke helt forstå, hvordan han kunne holde sådan et foredrag med fokus på sømænd, og tænkte at det burde være holdt af en Sømandspræst, men den tanke blev gjort til skamme, da jeg hørte foredraget. 

Det er nemlig sådan, at Provsten over København stift er det overhoved, som står for sømandspræsterne, og faktisk også står som repræsentant for præster i udlandet, og det overraskede mig faktisk. Men som jeg altid siger, så elsker jeg at lære noget ved de foredrag, som jeg hører, og hvis man ved alt på forhånd, så er det ikke så spændende, og som Erik Norman-Svendsen sagde: “Hvis man ikke selv har oplevet, kan man ikke formidle”. 


Et emne som ‘kirken blandt søfolk’ kan hurtig føles tungt for mange, men starten blev blødt godt op, da Erik Norman-Svendsen fortalte om, at han som barn hver sommer tog med hans farfar ud at sejle, han arbejdede nemlig som skibsfører for de danske sukkerfabrikker. Resten af foredraget kom til at handle om Erik Norman-Svendsens oplevelser, når han blev sendt ud i verden for at repræsentere sit land, og hvordan vores danske præstekjole virkelig bliver sat pris på i udlandet, selvom det i varmen kan give visse udfordringer. 

Jeg kan bestemt anbefale, at man hører Erik Norman-Svendsen fortælle foredrag, hvis han kommer forbi dig, og som jeg skrev før, er det anden gang, jeg hører Erik Norman-Svendsen fortælle. Hvis du er nysgerrig på det andet foredrag, så kan du klikke for at læse mere om det HER

Det formåls arrangement som jeg beskrev tidligere, som jeg har valgt at sætte fokus på er “Lyserød Lørdag”, som var den 9. Oktober. “Lyserød Lørdag” sætter fokus på brystkræft og hele landet støtter op om den vigtige sag denne dag. Hvert år går jeg i tænkeboks, for jeg elsker at sætte fokus på vigtigheden omkring sygdommen, og elsker også at gøre det på en kreativ måde. Jeg ville derfor lave pandekager, som skulle ligne bryster, og i stedet for almindelige pandekager, så blev det til kakaopandekager, så vi samtidig kan sætte fokus på mangfoldighed. Det er første gang, at jeg har lavet pandekager med hjælp af en kagering, men det er bestemt ikke sidste gang. Her kan I se resultatet af min “Støt Brysterne” kreation. 




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...