Gå videre til hovedindholdet

Halloween 2021



I dag, søndag den 31. oktober, fejres Halloween. Jeg vil ikke komme så meget ind på detaljerne om Halloween, som jo er danskernes form for Allehelgen den 1. november. Et tidspunkt, hvor vi mindes vores afdøde. Dog synes jeg, at Halloween er en mere dyster tid, hvor det næsten er blevet populært at skræmme hinanden så meget som muligt. Jeg fejrer ikke selv Halloween, andet end at jeg hygger med tændte lys indenfor, og pynter lidt op med græskar i alverdens farver, men jeg ser det ikke som en fejring af Halloween, som mere er som vores fastelavn, med udklædning og dør-til-dør indsamling af slik.

Jeg forbinder græskar med efteråret. Det er tiden nu, hvor græskarene er modne, at jeg får gode ideer til, hvad jeg kan få ud af dem. Det skal lige siges, at jeg aldrig før har købt græskar, da jeg tænkte, at det var så svært at lave noget med. Lidt ligesom jeg tænkte i foråret og sommeren, da rabarberne kom frem. Der kastede jeg mig ud i at lave alverdens ting med rabarber, og det har jeg nu også gjort med græskar.

Jeg fik nemlig købt mig et halvstort Hokkaido græskar, og gik i tænkeboks, og søgte op på alverdens hjemmesider, for at finde den perfekte opskrift på græskarsuppe. Tiden nu er nemlig perfekt til supper, synes jeg. Jeg fandt opskriften hos Valdemarsro, og sikke en oplevelse. Jeg har altid frygtet, at græskarsuppe ville smage af ingenting, og derfor skulle jeg være sikker på, at det var en suppe med smag, som jeg kom til at lave, og det må jeg sige er lykkedes. Jeg var meget begejstret, så jeg kan bestemt anbefale, at man kaster sig ud i at lave græskarsuppe.


Foruden suppen gav jeg mig også i kast med at dekorere en rigtig efterårskage, som netop et græskar. Jeg havde bagt en almindelig chokoladekage i anledning af, at vi skulle spise aftensmad hos min mormor, og vi trængte til lidt sødt til kaffen. Dagen inden fik jeg bagt kagen, så jeg var sikker på, at den var helt afkølet, inden jeg ville pynte den med farvet smørcreme. På selve dagen fik jeg lavet en portion smørcreme, og delt den i 3, hvor de blev farvet i 3 farver, og derefter sprøjtet på kagen fra sprøjteposer. Jeg var ret godt tilfreds med resultatet, og synes godt, at man kan se, at det ligner et græskar.



Jeg håber, at jer som holder Halloween, har haft en fantastisk tid, og dem som fejrer efteråret også har hygget sig. Og efteråret kan vi selvfølgelig fejre længe endnu, for der er ikke noget smukkere end efterårets farver. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...