Gå videre til hovedindholdet

Ugens oplevelse - hyldebær-idyl


Som jeg skrev i sidste uge, da jeg omtalte, at jeg ville skrive et Ugens arrangement-indlæg hver uge, vil der komme uger, hvor der enten ikke sker så meget, eller der er uger, hvor der ingen arrangementer er.

Men hvad er et arrangement egentligt, er jeg kommet til at tænke på. For et arrangement for mig, er mange gange en oplevelse, og en oplevelse behøver jo ikke at være en offentlig kulturel ud-af-huset-oplevelse. Det kan jo også være en oplevelse, jeg selv har haft, enten med en positiv oplevelse med en selvforkælelse, eller en stor oplevelse i køkkenet, som bare fortjener noget større opmærksomhed, som et blogindlæg som dette kan gøre.

Hvert år føler jeg, at jeg i køkkenet prøver nye ting af, og nogle gange overskrider mine egne grænser. Det behøver altså ikke at være en dårlig ting at overskride grænser. Jeg bliver tit nødt til at gøre det, da jeg er en meget genert person, og har det bedst under vante omgivelser. Men alligevel er jeg så stolt af mig selv, når jeg har prøvet nye ting af, selvom jeg inden tænkte, at det ikke var muligt for mig (dårlig selvværd).

I sidste uge havde jeg en stor oplevelse, da en person i mit netværk spurgte, om jeg havde lyst til at komme forbi og plukke hendes hyldebær. Hun skulle ikke bruge dem, og jeg var nysgerrig på at lave hyldebærsaft. Kender I det, når man aldrig har prøvet en ting før, og den virker meget uoverskuelig og overvældende.

Jeg kastede mig ud i at lave ca. 1,5-2 liter hyldebærsaft efter opskrift fra Valdemarsro (dog uden timian), og jeg har aldrig troet, at det skulle være så let. Godt nok er det et arbejde at skylle bærrene (det skal lige siges, at jeg ikke pillede bærrene fuldstændig fra grenene) men der er alligevel en del at gøre, når diverse dyr og snavs skal renses af.


Tilberedningen er det hele værd, når man efter kogningen står med den lækreste saft i den smukkeste røde farve. Udover at saften smager godt, så er den også fyldt med gode vitaminer. En kop varm hyldebærsaft er perfekt til den koldere tid, som vi er i nu, og jeg kan bestemt anbefale jer at lave saften selv. Selvom bærrene er ved at være på retur nu, kan det være, at I er heldige at møde et hyldebærtræ fyldt med de modne sorte bær, og så vil jeg bare sige: Kast jer ud i det!



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...