Efterår på Bakken
Som noget nyt har der i år i efterårsferien, været åbent på Dyrehavsbakken.
Normalt har Bakken åben fra forår til sommer, og åbner derefter først op igen
året efter, men i år har de valgt at have åben både i efterårsferien og i weekenderne
til jul. Jeg har selvfølgelig været forbi Bakken i efterårsferien, og ville
opleve Bakken på et lidt mindre varmt tidspunkt, hvor hyggen var i højsæde.
Vi oplevede Bakken fredag i sidste uge, så åbningen og efteråret
var godt i gang, da de havde haft åbent fra søndagen inden, og selvom der var
en lidt trist stemning, efter at den store brand havde raseret flere
restauranter onsdag aften, kunne man mærke, at folk gerne ville underholdes.
Kulden kunne mærkes af alle, så børnene løb rundt, fra den ene forlystelse til
den anden, og det hjalp på varmen kunne man se.
Der var god underholdning for børnene, Onkel Reje optrådte på
Friluftsscenen klokken 13.00, Pjerrot havde hans tre gode forestillinger, og
pladsen foran scenen var pyntet med en stor halmballe labyrint. I lygterne var
der pyntet flot op med blomster, og halmballerne lå også fint i gaderne, samt
græskar og store fugleskræmsler pyntede, og man kunne mærke, at det var
efteråret som der blev pyntet op til, og ikke Halloween, som ellers kommer
meget frem i denne tid, og det var faktisk rigtig rart, at det var den mere
hyggeligt pynt og ikke den skræmmende.
Man kunne godt mærke, at det var første gang, at Bakken havde
åbent i efterårsferien, for det var som om at pynten kun fandtes bestemte
steder, og nogle af restauranterne havde gjort mere ud af pynte op end andre,
og det gjorde, at folk for det meste opholdte sig disse steder hvor pynten var.
Jeg håber, derfor at juleåbningen af Bakken bliver mere gennemtænkt, så man
rigtig kommer i julehumør.
Der var en del mennesker på Bakken, da de åbnede kl. 11.00, dog
blev menneskemængden tyndet lidt ud i det efter klokken 16.00, hvor vejret blev
en del koldere, og folk nok gerne ville hjem og hygge foran pejsen med en varm
kop kakao.
Efterår på Bakken havde åbent i efterårsferien fra den 12. - 21.
oktober 2018. Jeg glæder mig allerede til at opleve Jul på Bakken som åbner den
23. november, og har åbent i alle weekender indtil den 22. december.
Kommentarer
Send en kommentar