Gå videre til hovedindholdet

Ugens opskrift - sommertilbehør midt i efteråret

I ved hvad mandag betyder. Ugens opskrift. I denne uge vil det være et tilbehør, som man kan lave til mange kødretter, og som mange laver om sommeren, nemlig kold kartoffelsalat. Men selvom det for det meste er en sommerret, synes jeg sagtens, at man kan lave den om efteråret. 

Jeg laver næsten altid min kolde kartoffelsalat selv, da jeg synes den smager bedst, der er ikke så meget dressing i, som i dem man køber, og så kan man altid tilsætte det, som man har lyst til, alt efter årstiden.

Da jeg var i min lokale Rema 1000 forleden, så jeg i deres ”Stop madspild” montre, at de havde K-Salats dressing til kartoffelsalat. Jeg plejer altid at lave salaten selv, med mayonnaise og creme fraiche, men jeg måtte selvfølgelig prøve denne, og se om jeg kunne smage forskel.
Samme aften kogte jeg kartofler, skrællede og hakkede løg, og fik blandet den kolde kartoffelsalat sammen. Denne aften fik vi koteletter til, men alt fra frikadeller, bøf og andre kødretter passer helt fint.

Jeg valgte ikke at komme andet end kartofler og løg i, da jeg ville smage dressingen, så jeg skulle kunne smage forskel. Jeg må indrømme, at jeg ikke er så overvild med smagen af eddike i dressingen. Men resten af familien synes den smagte godt, så jeg må overgive mig. Dog skal det lige lyde at familien bestemt kan lide min egen bedre, men K-Salats dressing til kold kartoffelsalat, er bestemt et godt alternativ til en travl dag. Dog skal det lige siges, at det ikke tager mere end 3 minutter at blande sin egen dressing.

Jeg synes ikke, at I skal snydes for min egen opskrift til kold kartoffelsalat, så den kommer her. Jeg vil lige give et godt råd, nemlig at hvis man laver en ret med kartofler og sovs dagen inden, så skræl lidt ekstra kartofler, og bruge resterne til kartoffelsalat dagen efter. Retten bliver nemlig bedst, hvis de kogte kartofler er helt kolde.

Jeg har lavet kold kartoffelsalat rigtig mange gange, så jeg har desværre ikke en rigtig opskrift, da jeg altid føler mig frem, men jeg håber, at I kan få inspiration alligevel.

Kold kartoffelsalat:
Kogte kartofler (gerne rester fra dagen før)
1 lille løg (måske rødløg)
Lige dele mayonnaise og creme fraiche (18%)
Salt og peber

Dressingen røres sammen med mayonnaise og creme fraiche. Smag til undervejs. Tilsæt salt og peber. Det hakkede løg tilsættes og røres rundt. Hvis man vil have krydderurter eller andre grøntsager i, kan man se nedenfor, hvor jeg har sat mine erfaringer ind med gode tips. Kartoflerne tilsættes til sidst, og den kolde kartoffelsalat er færdig. Sæt den evt. på køl, mens resten af retten tilberedes.

Kartoffelsalaten kan altid piftes op med enten ærter, purløg, dild, radiser, karry, og bladselleri. Jeg har prøvet alle delene og tingene kan sagtens blandes. Dog er min erfaring, at hvis man tilsætter løg, så er det bedst med dild, og hvis man tilsætter bladselleri, bliver det godt med purløg. Hvis man tilsætter purløg og løg kommer begge smage ikke rigtig frem, hvilket er ærgerligt. Jeg har nederst indsat et par billeder, hvor man ser hvordan jeg har blandet min kartoffelsalat. Velbekomme




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...