Gå videre til hovedindholdet

Fløde i hverdagen

Det er blevet tid til endnu en gang at kigge tilbage på ugen, som næsten lige er gået. Det har været en travl uge, hvor der har været en del færdsel ud af huset, og praktiske ting er blevet ordnet.

Foruden det, har jeg modtaget en del pakker, både reklame-relaterede pakker, men også egenbetalte selvforkælelses pakker, i form af både min LadyBox og Goodiebox.

Der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at kigge nærmere på hvert enkelt produkt i hver boks, og jeg kan afsløre, at det virkelig er selvforkælelse, som er i begge bokse i denne måned. Jeg vil komme ind på nogle af produkterne løbende. Førhen skrev jeg om hver boks hver måned, men det tager rigtig lang tid, både at skrive dybdegående om hvert produkt, og også at komme ind på min erfaring med det. Så det bliver bare korte oplevelser fra min side, og så kan det være, at det vækker jeres nysgerrighed, og måske mangler du netop sådan et produkt. 

Indtil videre har jeg prøvet hånd-masken, som var med i LadyBox i denne måned. Hånd-masken hedder Hemp Cannabis Hand Mask fra Iroha Nature, og er en vegansk maske til hænderne med Cannabisolie, Sheasmør, Rød Ginseng og Aloe Vera, alle ingredienser som modvirker tørre og sprukne hænder. I pakken er der to handsker fyldt med nærende serum, som skal påføres på hænderne i 15 minutter. Det var en rigtig nem måde at få bløde hænder på. Nu var mine hænder ikke så medtaget af koldt vejr, men jeg er sikker på, at det også bliver en fornøjelse at bruge denne hånd-maske i den kolde tid, hvor hænderne tit er medtaget. Mængden af serum i handskerne var tilpas, og der var stadig lidt på hænderne efter de 15 minutter, men det var suget ind i hænderne efter ca. 10 minutter, efter handskerne var taget af. Duften var lidt speciel, men alligevel frisk, og er en stor anbefaling, hvis man vil have bløde hænder på rekordtid.


Foruden at ugen er gået med selvforkælelse for kroppen, så har det også været en selvforkælelse for vores maver herhjemme. Jeg har nemlig fået bagt årets første fastelavnsboller. Der findes jo så mange forskellige slags fastelavnsboller. Skal de bages med creme i, eller skal fyldet først i, når bollerne er afkølet? Hvilken dej skal bollerne være; gærdej, vandbakkelsesdej eller wienerdej? 

Herhjemme havde vi lyst til en rigtig smovse fastelavnsbolle med flødeskum, så jeg valgte at bage søde gærdejs-boller, som skulle skæres op, og tilsættes jordbærsyltetøj og flødeskum. Det var en rigtig god oplevelse, og opskriften var vidunderlig og nem. Jeg kan bestemt anbefale, at man laver en nem opskrift på fastelavnsboller en gang imellem. Jeg skal selvfølgelig bage andre slags fastelavnsboller senere, men disse var så nemme at begynde året med, og der er jo stadig tid inden det virkelig bliver fastelavn.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Mord på færgen Hou-Sælvig Reklame - Kender I det, at man venter på, at der kommer en ny bog i en serie, eller i hvert fald håber, at der kommer endnu én. Sådan har jeg haft det de sidste par gange, hvor jeg har læst én af Lena Jo Hursh' Samsø-bøger. I Samsø-krimi-serien er der nu kommet en 4'er, nemlig "Mord på færgen Hou-Sælvig". Jeg har været spændt på den, og om der er lige så meget spænding i denne bog, som der har været i de tre andre. Jeg har fået bogen tilsendt af forlaget Forfatterskabet . Lena Jo Hursh har en helt særlig måde at skrive på, som jeg holder af. Hun er helt nede på jorden, hvor vi alle kan følge med. Vi oplever som læsere forbrydelsen, og så sker opklaringen. Vi gætter aldrig forbryderen med det samme, men oplever personen som en ærlig og god person, som har et mørkt sind. Og mens vi sidder stille og roligt og læser om opklaringen, så opstår der en ekstra spænding pludseligt, så vi sidder ude på stole kanten. Sådan har alle fire ...
Boganmeldelse af Den Kyske Dronning     I sommervarmen er det dejligt at kunne tage en bog med i haven, så man samtidig kan læse en god historie og nyde solen, og det fik jeg også gjort de fleste dage, når vejret var til det.    Reklame - Jeg har endnu en gang fået tilsendt en bog fra Forfatterskabet . "Den Kyske Dronning" er skrevet af forfatterparret Anne Krøjgaard og Louise Jensby. Bogen er anden bog i Helena Holm bøgerne, og jeg har læst den første bog, og har glædet mig til at læse 2'eren.   Det, som man kender Helena Holm-mysterierne på er, at de er historiske spændings romaner, og det samme er denne bog. Selvom bogen starter stille og roligt, hvor vi stifter bekendtskab med de gamle kendinge; Helena og Trevor som begge er arkæologiske genier, samt deres ven Eduardo, den græske sikkerhedsvagt, så tager handlingen en drejning, da de opdager nogle uopklarede arkæologiske sandheder.   Helena Holm bliver, efter hun er stødt på en gylden armring, kontakt...
Anmeldelse af bogen Når Demensuhyret vil danse med     Reklame - “Når Demensuhyret vil danse med” er især en guide til de pårørende, som står i den situation at have en kær omkring dem, som er ramt af en af de mange demenssygdomme.    Jeg valgte at læse og anmeldelse bogen, som er skrevet af Eli Sander Kristensen på forlaget Forfatterskabet , da emnet tiltalte mig. Bogen er opdelt i to dele; første del handler om specifikke situationer i flere familieforhold. Fem ægtefæller fortæller hver deres historie om deres mand eller kone som er ramt, eller har været ramt af demens. De pårørendes kamp både fysisk med den demente person, men også deres egne følelser, f.eks. med ventesorg, og at være sammen med den man elsker, som pludselig ikke er den samme mere.    Anden del af bogen er mere faglig. Det vil sige, at det mere er en hjælp til at komme igennem for eksempel juridiske udfordringer, forståelse for sygdommen og hvordan man kommer igennem de mange...