Gå videre til hovedindholdet

Den indianske åbenbaring

Det er blevet fredag, men det er ikke hvilken som helst fredag. Det er nemlig i dag mange går på efterårsferie. I den anledning vil jeg her komme med en anmeldelse af den seneste bog jeg har læst, og forhåbentlig give Jer inspiration, så I kan læse bogen i ferien.

Den seneste bog har jeg læst, blev jeg færdig med i mandags, den 8. oktober. Jeg læser tit læseprøver på diverse bøger, og bliver derfor også altid inspireret til at læse bogen bagefter.

Bogen "Der der", som er en 281 sider lang bog, er skrevet af forfatteren Tommy Orange, og handler om det indianske samfund og deres historie gennem tiden.
Bogen er skrevet som en samtidsroman, hvor man følger de indianske efterfølgere i nutiden, og samtidig får den amerikanske historie med. Det første kapitel hjælper læseren til at komme ind i historien, om hvordan de hvide amerikanere kom og erobrede de røde amerikaneres land. Dem som vi i dag kalder indianere. Det er virkelighedens billede på legen som børn leger i dag, nemlig cowboys og indianere. Dog er datidens historie en del mere blodig, og alle detaljer kommer frem fra dengang.

Resten af bogen handler om 12 forskellige personer, som alle har den indianske baggrund med i bagagen. Vi følger dem, og hører hver deres historie. Hvem lever med de indianske værdier i dag, og hvem som prøver at flygte fra dem. Hvem lever med sociale og alkoholproblemer. Og er det historien og deres baggrunds skyld, at de er havnet der hvor de er, med de problemer som de har, eller er det tilfældigt? Det er det store spørgsmål. Man følger de 12 personer inden de skal holde den indianske årlige højtid "Powwow". Alle de 12 forbereder sig, om enten det er, at de skal optræde med dans, klæder sig fint på i de gamle indianske klæder, eller det er de få mænd som planlægger at skyde og angribe til arrangementet. Angrebet sker, men går galt og bliver en kamp, alle mod alle. Slutningen er en åben slutning, så man selv kan gætte sig til, hvad der sker. Hvem overlever, og hvem gør ikke. Men som der tit sker i alvorlige situationer som denne, så bliver de ikke troende, troende igen. Det er et meget interessant billede på, at det som man har med i bagagen, tit gør dét, til den man er, selvom nogle prøver at flygte fra den. 

Hver person har deres eget kapitel, men det kan hurtigt blive svært at følge med i alle personers univers, og huske hvem som er hvem. Derfor går der cirka en halv side, før jeg som læser, finder ud af hvem det nu er som hedder sådan. Men alle detaljer er flot formuleret, og for eksempel informationerne omkring skyderiet er der store detaljer med, om hvordan man føler det når man er skudt. Det gør, at man som læser virkelig kan sætte sig ind i handlingen. 
Bogen er en meget velskrevet bog, dog er der ikke den store spænding før til sidst, hvilket også er fint, da man lige skal ind i handlingen og historierne. Spændingen i slutningen gør, at man sidder tilbage med en øv-fornemmelse, når åbningen i slutningen er som den er. Men det gør også, at man får fantasien i gang og tænker selv.

Hvis man er glad for historie, især den indianske og amerikanske historie er det bestemt en bog jeg vil anbefale. Eller hvis man er nysgerrig på mere viden, som jeg er, er den bestemt også at anbefale. 4 stjerner fra mig.







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Boganmeldelse af Den forstenede greve Reklame/Anmeldereksemplar - Jeg har fået bogen "Den forstenede greve" tilsendt fra forlaget Forfatterskabet . Bogen er skrevet af de to ejere af forlaget nemlig, tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose. Bogen "Den forstenede greve" er en sammensat bog af 15 noveller, som selvom hver novelle er en historie for sig, bliver kædet sammen til en samlet fortælling. Selve historien handler om en journalist, som bliver kontaktet angående en historie. Det eneste som er noteret er en adresse. Mystikken er der, for hvilken historie er der tale om? Journalisten møder greven, som har tiden imod sig. Grevens krop bliver mere og mere forstenet for hvert minut der går. Det er ikke bare én historie, som skal fortælles, men flere. En historie for hver novelle. Har journalisten nok papir med på sin blok, og har han nok bånd på sin diktafon? Og hvad med greven, når han at få fortalt alle de planlagte historier inden tiden er forbi? Som tidligere
I sorgens hus Reklame - Jeg har fået bogen “I sorgens hus” tilsendt til anmeldelse af forfatter Louise Winther. Bogen er udgivet gennem forlaget Forfatterskabet . Jeg bliver altid så glad og overrasket over at blive tilbudt bøger til anmeldelse, for udover at jeg elsker at læse, så elsker jeg også at give mine holdninger videre, både her på bloggen, men også på mine sociale medier. Bogen “I sorgens hus” er en samling af digte som Louise har skrevet til hendes mor, som hun mistede sidste år (2023).  Digtene bærer præg af selvfølgelig sorg, men også savn, og de ord som vi kan relatere til ved sorg og savn beskriver Louise så poetisk. Vi kan alle relatere til sorgen, også selvom vi måske ikke har mistet vores mor. Det er ikke første gang Louise Winther skriver om sorg. Hun har tidligere udgivet to bøger om sorg, og det er virkelig ikke alle som kan sætte ord på sorg, men det kan Louise Winther. Digtene handler alle om savn og sorg, som tidligere beskrevet, men vores mor kan betyde så mege
Boganmeldelse af Halløj på Christiansborg Reklame/anmelder-eksemplar: Jeg har fået bogen "Halløj på Christiansborg" til anmeldelse fra forlaget Forfatterskabet, hvilket har været et spændende bekendtskab, men det kommer jeg tilbage til om lidt. "Halløj på Christiansborg", skrevet af Morten og Søren Ellemose, forlaget Forfatterskabet.dk . Bogen "Halløj på Christiansborg" er en satirisk bog, som handler, som også titlen lyder, på Christiansborg, altså er det en politisk satire.  Jeg er ret vild med politisk satire, da man skal være vågen, og virkelig følge med, når man læser den. Det er ikke den en slags bog, hvor man kan slappe af helt på samme måde, som man kan med andre bøger. Men det er også derfor, at jeg er vild med satire. Vi er vant til satire i tv-programmer samt i tegneserier eller billedbøger, men jeg synes det er for sjældent, at vi møder en roman som underholder os med satire, for underholdning er der massere af i denne bog, i hvert fald hvis ma