Sommeren på altanen
Jeg har altid interesseret mig for havearbejde,
og har altid misundt dem, som bare kunne gå ud i haven og høste frugter og
grøntsager. Det er jo umuligt at kunne i en lejlighed. Men nu kommer vi til sommerens
nyhed for mig, hvilket var at det ikke er umuligt at have lidt frugt og
grøntsager, når man har en altan. Det vil sige, at det blev en nyhed for mig at dyrke grøntsager på altanen.
I foråret fik jeg købt 4 tomatplanter og en
agurkplante, og ved køb af flere plantesække blev altanen fyldt godt op. I forår
og sommer fik jeg faktisk også høstet jordbær og kartofler. Varmen gjorde det
selvfølgelig mere svært at dyrke sine egne ting, end normalt. Men på grund af skygge
i den ene ende af altanen, fik jeg rigtig mange agurker, selvom jeg har hørt mange steder fra, at de ikke kom frem, det var simpelthen for varmt. Jeg har altid været en
person som ville bevise det modsatte, når folk fortalte, hvordan tingene var.
Ingen skulle sige, at en ting var umuligt, før jeg selv havde prøvet det af.
I løbet af sommeren har jeg taget rigtig mange
billeder både af hvordan frøene blev plantet og hvordan det udviklede sig, og
alting er blevet gjort op, om det nu også kunne betale sig en anden gang. Jeg må
indrømme, at jeg ikke vil høste kartofler på en altan en anden gang, de tager
simpelthen for meget plads, men det var så lækkert at gå ud på altanen for at
høste ens afgrøder, og det smager da også bedre, end det man køber. Det er ikke sidste gang, at jeg
skal have tomat og agurkplanter på altanen. Og man kan jo også altid købe en
lille busktomat og have stående i køkkenvinduet, hvis man ikke har en altan.
Sæsonen er nu slut, jeg har høstet de sidste tomater, og den sidste agurk.
Sæsonen har varet længe, hvilket har været rigtig dejligt. Jeg har samlet
tomatkerner fra de forskellige sorter tomater, jeg har haft. Ananastomat,
jordbærtomat og stor og lille cherrytomat. Det er nogle sorter, jeg gerne vil
prøve igen til næste år.
Hvorfor skriver jeg så dette indlæg, vil I tænke. Jeg
vil gerne sætte fokus på, at det ikke kun er i en have at afgrøderne kan komme.
Hvis bare man er positiv og giver sine planter kærlighed, kan næsten alt ske.
Kommentarer
Send en kommentar